Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Lønomkostningerne steg i 1. kvartal

Christian Bendix
Redaktør Christian Bendix
Torsdag 07. juni 2018
Lønomkostningerne inden for grafisk industri og forlagsvirksomhed stiger fortsat - men stigningen er klart mindre end den generelle lønudvikling. Det viser DA's nye konjunkturstatistik for 1. kvartal 2018.

Ifølge konjunkturstatistikken steg lønomkostningerne inden for DA-området marginalt til 2,3 pct. pr. år. Det er 0,1 procentpoint højere end kvartalet før. Ser man isoleret på den grafiske industri og forlagsvirksomhed, steg lønomkostningerne med 1,3 pct. årligt, hvilket er en anelse lavere end kvartalet før, hvor det tilsvarende tal var på 1,4 pct.

Udviklingen i lønomkostningerne for den grafiske industri og forlagsvirksomhed har ligget under udviklingen for DA-området gennem de seneste fire kvartaler.

Udviklingen i lønomkostningerne dækker over lønreguleringer, ændringer i pensionsbidrag og genebetalinger (herunder overtidsbetalinger), ferie- og fraværsbetalinger, fritvalgsordninger samt personalegoder. Oplysningerne er indsamlet for den midterste uge i 1. kvartal i 2018.

Læs også
Lasertryk.dk har de seneste år styrket samarbejdet mellem marketing og salg for at gøre det lettere at skabe relevante kundedialoger, styrke kundeoplevelsen og sikre, at hverken nye eller eksisterende kunder bliver overset.
Hos J&CO begynder salgsarbejdet længe før den første kontakt til kunden. Data fra CVR og digital målretning bruges til at finde emnerne. Derefter følges der op på emnerne. Når kunden er inde, tager et fast flow over, hvor service, opfølgning og mersalg er bygget ind i processen. Samtidig er sponsorering og relationer en vigtig del af forretningsstrategien.