Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Lønkompensationsordningen: Direktører, opsagte og ferie

Lønkompensationsordningen: Direktører, opsagte og ferie
Niels Johannesen
Advokat Niels Johannesen
Tirsdag 14. april 2020
Det er nu blevet afklaret, at ansatte direktører, der ikke er ejere, også tæller med i antallet af medarbejdere.

Ansatte direktører kan hjemsendes med lønkompensation. Men en direktør må – lige som de øvrige medarbejdere, der hjemsendes med lønkompensation – ikke arbejde mens pågældende er hjemsendt.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at en direktør, som under hjemsendelse af medarbejdere, fungerer som ansvarlig kontaktperson, ikke vil kunne hjemsendes.

Opsagte medarbejdere
Opsagte medarbejdere tæller også med i antallet af medarbejdere uanset om de selv har sagt op eller om virksomheden har sagt dem op. Men kun de medarbejdere, der selv har sagt op, kan sendes hjem med lønkompensation.

Medarbejdere på ferie
Medarbejdere kan aftale at holde ferie – ud over de krævede op til 5 dage – i hjemsendelsesperioden. Sådanne almindelige feriedage, hvor virksomheden betaler løn til medarbejderen, skal ikke fratrækkes kompensationsperioden. Dagene skal derimod fratrækkes, hvis medarbejderen under ferie får feriepenge fra andre kilder fx Feriekonto. Det er stadig uafklaret, om virksomheden kan varsle ferie ud over de op til 5 dage i kompensationsperioden.

Læs også
Scandinavian Print Group har opkøbt Strandbygaard og lukker trykkeriproduktionen i Skjern. Der vil stadig foregå grafisk opsætning i Skjern ligesom navnet bibeholdes.
Optimismen i den danske promotionbranche er dalet siden sidste år. Flere forventer lavere omsætning, og kunderne er mere prisfølsomme. Reklameartikler ventes dog stadig at blive det mest efterspurgte produkt.