Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Lønkompensationsordningerne for Nordjylland skal søges inden jul

Lønkompensationsordningerne for Nordjylland skal søges inden jul
Niels Johannesen
Advokat Niels Johannesen
Tirsdag 08. december 2020
Lønkompensationsordningen for Nordjylland ophørte 22. november, men den er efterfølgende blevet udstrakt til 26. november. Ansøgning skal ske inden jul.

Det er nu muligt at ansøge om lønkompensation på grundlag af kompensationsordningerne for Nordjylland. Ansøgning sker via virk.dk og Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Ansøgningsfristen er den 24. december 2020.

Oprindeligt havde myndighederne meldt ud, at ordningerne ophørte den 22. november 2020. Efterfølgende har myndighederne valgt at udstrække ordningerne til og med den 26. november 2020.

For både ordningen med lokal lønkompensation og ordningen med pendlings-lønkompensation gælder, at fra og med den 16. november 2020 kunne virksomhederne ikke få pendlings-lønkompensation for de medarbejdere, der alene skulle krydse de indbyrdes kommunegrænser mellem de 7 kommuner, da kommunegrænserne blev åbnet igen fra den dag.

For at kunne modtage lokal lønkompensation skal virksomheden eller en underliggende P-enhed have haft hjemsendt mindst 30% af sine ansatte eller mere end 50 ansatte i kompensationsperioden. I denne opgørelse indgår eventuelle pendlere omfattet af pendlings-lønkompensationsordningen, men disse behandles i øvrigt efter pendlings-lønkompensationsordningen.

For at kunne modtage pendlings-lønkompensation for de medarbejdere, der enten har skullet pendle mellem de syv nordjyske kommuner eller pendle ind og ud af en af de syv kommuner, gælder særskilt, at det arbejdssted, som medarbejderen ikke kunne indfinde sig på, kan være på virksomhedens CVR-adresse, på en P-enhed, et andet fast arbejdssted eller flere forskellige arbejdssteder, hvis medarbejderen ikke har ét fast arbejdssted.

Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.