Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Lindegaard & Co: Fremgang

Mandag 23. maj 2016
Annoncemarkedet gik i 2015 frem med 3,4 pct. Omsætningen er derved på det højeste niveau i 7 år. Det er særligt internetannoncer, som er årsagen til fremgangen. Mens annoncer i trykte medier fortsætter sit fald. BAG TALLET har mødt Lindegaard & Co, som fortæller at med fremgang følger nye udfordringer.
Lindegaard & CoKan I mærke, at det går fremad i branchen?

Vi kan mærke, at investeringslysten er blevet større. Virksomhederne sætter flere aktiviteter i gang og er villige til at bruge flere penge på dem.

Kravene til udbyttet, altså return of marketing investement, er også blevet slækket en smule. For få år siden havde man hysterisk høje krav og ville kun bruge penge på sikre investeringer. Nu er risikovilligheden blevet større igen.

Hvor er det, virksomhederne bruger mere?

De bruger flere penge på at få dokumenteret deres kommunikationsbaser, særligt deres e-mail permissionbaser. Det vil sige, at de vil vide, hvem der gider høre på budskabet, hvor de gider høre det, og hvordan det skal serveres. På den måde bruger man penge på at tale til folk, der godt gider høre budskabet. Man er gået bort fra at råbe ud til alle og enhver. Nu vil vores kunder kende deres målgruppe. For jo tættere du kommer på din målgruppe, jo bedre kan du dokumentere sin investering.

Hvad betyder det for jer, at flere og flere annoncer ligger på nettet?

Content skal være i orden. Folk sorterer fra med hård hånd på nettet, så det er med at have noget relevant indhold.

Er der stadig et marked for annoncer i trykte medier?

Ja, bestemt. Det er med til at skabe den samlede eksponering. Her på stedet er ca. 30 pct. af det, vi laver, stadig på tryk. Vi har fx lige lavet en annonce til fagbladet Folkeskolen, som er et godt sted at fange lærerne. Der bruger vi den trykte annonce til at få folk til at klikke ind på onlineannoncen. I den sammenhæng kan den fysiske annonce stadig noget, den digitale ikke kan. Vi bruger også stadig at sende fysiske breve ud som markedsføring.

Google og Facebook udgør halvdelen af det samlede online-annoncemarked. Tager de så alle pengene?

Nej. De er der og er nødvendige. Vi bruger dem konstruktivt til at dokumentere, hvem der er interesseret i det budskab, vi er ude med. Google hjælper os med at vise effekten af annoncerne. Vi ser altså ikke Google som en konkurrent men som et redskab. Det samme gælder Facebook, der dog er vanskeligere at dokumentere effekten af. Jeg ser stadig primært Facebook som et socialt netværk og ikke en kommerciel kanal.

Der bliver talt om en reklamelede. Hvor meget mærker I den?

Ikke ret meget. Det er fordi, vi forsøger at gøre vores arbejde ordentligt og gøre budskaberne relevante for modtagerne. Med den gode historie kan du få masser af lyttere. Men der er ingen genvej. Content er bare Gud.
Du kan læse mere om disse og andre relevante branchetal via grakom.dk/annoncemarkedet
Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.