Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Lave lønstigninger i den grafiske industri

Lave lønstigninger i den grafiske industri
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Torsdag 24. februar 2022
Lønnen steg mindre i den grafiske industri, end den gjorde blandt andre medlemsvirksomheder af Dansk Arbejdsgiverforening, viser en ny konjunkturstatistik fra DA.

Der har været lavere lønu i den grafiske industri end blandt andre private virksomheder det seneste år. Således er den gennemsnitlige løn i den grafiske industri steget med 2,4 pct. fra 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2021. Gennem samme periode steg lønnen i alle DA’s medlemsvirksomheder med 3,2 pct.

Sammenlignet med andre industrier inden for fremstilling er lønstigningstaksten i den grafiske industri med de 2,4 pct. den laveste inden for alle typer af fremstillingsvirksomheder.

Lønudviklingen i tekstil- og beklædningsindustrien er den højeste med en stigning på 3,5 pct. Træ- og papirindustrien har lønstigninger på 3,3 pct. Kun virksomheder i kategorien ’anden fremstillingsvirksomhed’ har lønstigninger på samme niveau.  

Siden udbruddet af coronaepandemien har lønstigningerne i den grafiske industri været lavere end blandt fremstillingsvirksomheder generelt.

I Dansk Arbejdsgiverforenings Konjunkturstatistik er ændringer i lønomkostningerne defineret ved ændringer i fortjenesten inkl. gene.

Ud over lønreguleringer inkluderer denne også ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger (herunder overtidsbetalinger), ferie- og fraværsbetalinger, fritvalgsordninger og personalegoder. Betalinger, som er af uregelmæssig karakter – eksempelvis efter-reguleringer af løn, bonus og overskud, som ikke vedrører måleperioden – indgår ikke i omkostningsbegrebet.

Medlemmer af GRAKOM Arbejdsgivere kan se DA's løn- og personalestatistikker i Netstat, som netop er blevet opdateret med tal for fjerde kvartal.

Læs også
I forlængelse af afgørelserne om deltid har GRAKOM udarbejdet en FAQ.
En ny undersøgelse fra GRAKOM blandt 84 virksomhedsledere i den grafiske industri, viser, at der forventes fremgang på ordretilgang, bruttofortjeneste og lønninger. Dog på et lavere niveau end de foregående måneder.