Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Læserne vil have miljøvenlig indpakning

Læserne vil have miljøvenlig indpakning
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 18. marts 2021
Der er flere fordele ved at pakke magasiner ind i papir end i plast, også selvom det er lidt dyrere. Distribution Plus startede med papirindpakning af magasiner sidste år og har fået flere kunder, der er gået væk fra plastindpakning. Læs eller genlæs artiklen fra det seneste nummer af GRAKOMs magasin.

Politikerne i både EU og Danmark forsøger at begrænse mængden af plastikaffald ved at forbyde fx engangsplastik. Det kan derfor være en god idé at være på forkant i forhold til at udskifte plastik med enten en mere miljøvenlig en af slagsen eller med papir.

Fx også når det drejer sig om indpakning af magasiner. Men hvad er fordele og ulemper ved henholdsvis plast- og papirindpakning? Det har vi haft en snak med direktør Søren Petersen fra Distribution Plus om.

Distribution Plus laver både plast- og papirindpakning og købte i 2019 en ny maskine, som ifølge Søren Petersen er den eneste maskine i Norden, der konkret er bygget til at håndtere papirindpakning.

"Vi startede for alvor med papirindpakning i 2020, og vi har haft en meget stor tilvækst af magasiner, der har skiftet deres magasinindpakning ud fra plast til papir," siger Søren Petersen.

Han fortæller, at flere magasinudgivere selv har en interesse i at skifte fra plastindpakning til papirindpakning, men især modtagerne af magasinerne vil gerne have, at deres foreningsblad bliver mere miljøvenligt.

"Nogle udgivere vil gerne være first movers for at profilere sig, og derfor skifter de til papir. Men der er også mange læsere,
der ikke synes, det er en god idé med plast om deres magasiner, så der er både modtagere og udgivere, der presser på," siger Søren Petersen.

Papir har også markedsføringsmæssige fordele
Der er dog både fordele og ulemper ved papirindpakning i forhold til plast, fortæller Søren Petersen.

"Plast er klart bedre til at undgå, at magasinet bliver fugtigt. Brudstyrkemæssigt har vi brugt meget tid på både at finde det rigtige papir og især den rigtige lim. Vi har eksperimenteret rigtig meget, og det er vores erfaring, at det ikke går i stykker."

Fordelene ved papir er, at det er nemmere at genanvende, og hvis det skulle ende i naturen, så forgår papir også meget hurtigere end plast, siger Søren Petersen:

"Selvom vi sorterer plast, er der mange for skellige kvaliteter, hvilket gør det svært."

Og så er der også de markedsføringsmæssige fordele, fortæller Søren Petersen:

"Normalt lukker man magasinet helt inde med plast. Vi har fået godkendt en semiåben løsning. Den bruger Finansforbundet, der har et oplag på knap 60.000. Papiret dækker hele bagsiden men ikke hele forsiden, så den kan modtageren se, så man har stadig glæden af en flot forside."

Samtidig kan man trykke på papirindpakningen, fx. et logo, eller man kan trykke hele magasinets forside på indpakningen.

Papir er lidt dyrere
Prismæssigt er papir dog dyrere end plast, men Søren Petersen forventer et fald i merprisen på grund af en større volumen på papirindkøb.

"Så jeg forventer, at den samlede merpris bliver ganske marginal i løbet af 2021. Merprisen på distributionen kan vi desværre ikke ændre på."

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.