Kunstig intelligens skal med i ophavsretslov

Den teknologiske udvikling går stærkt. Ofte så stærkt at politikerne har svært ved at følge med ift love og regler.

Netop for at forsøge at følge med især udviklingen inden for kunstig intelligens sendte Kulturrministeriet i fredags et udkast til et lovforslag i høring.

”Kunstig intelligens kommer grundlæggende til at forandre alle kunstneres arbejdsvilkår og rettigheder. Som kulturminister vil jeg sikre, at de skabende kunstnere ikke ender som tabere, mens techfirmaer som en flok ansvarsløse gribbe spiser af både værker, rettigheder og kreativitet,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt i en pressemeddelelse.

Samtidig har kulturministeren besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til håndteringen af kunstig intelligens’ indflydelse på ophavsret.

Ekspertgruppen kommer til at bestå af repræsentanter fra rettighedshaverorganisationer, brancheforeninger og tekniske eksperter. Ekspertgruppen bliver nedsat i det nye år og skal arbejde frem til sommerferien.

Her er de vigtigste elementer i udkastet til lovforslaget

I udkastet til lovforslaget giver man bl.a. rettighedshavere og tech-giganter mulighed for at anmode kulturministeren om at udpege en mægler, der kan mægle i sager om tvister om vilkår og vederlag i aftaler efter den generelle aftalelicens. Det har tidligere været sådan, at det kun var muligt at kræve mægling efter de specifikke aftalelicenser.

Her er en oversigit over de elementer i lovforslaget, der kan har størst relevans for kommunikationsindustrien:

Parodier

Højesteret har i dom af 17. maj 2023 (Den lille havfrue) fastslået, at der gælder et ulovbestemt paro­di­prin­cip i dansk ophavsret. Ministeriet ønsker med forslaget, at princippet indskrives i ophavsretsloven.

Parodiprincippet udgør en vidtgående undtagelse til ophavspersonens økonomiske rettigheder og respektret. Der er således bl.a. ikke krav om kildeangivelse eller navngivelse i forbindelse med parodier. Pa­ro­dier er ikke omfattet af lovens forbud mod ændringer af værket, der er krænkende for ophavspersonen.

EU-domstolen har i en tidligere sag defineret en parodi som: ”at den som sit væsentligste kendetegn dels skal vække forestilling om et eksisterende værk, samtidig med at den skal udvise synlige forskelle i forhold til dette, dels skal være udtryk for humor eller en latterliggørelse”.

Citat af fotografiske billeder

Med forslaget udvides lovens bestemmelse om citatret til også at omfatte fotografiske billeder, herunder stillbilleder fra film.

Fremvisning på virksomhed

Lovens regel om fremførelse af værker i en erhvervsvirksomhed for en større kreds (40 personer eller flere) anses for en offentlig fremførelse, ophæves. Herefter kommer det an på en konkret vurdering, hvorvidt en sådan fremførelse er en offentlig fremførelse.

Foredragsholderes fremvisning

Hidtil har en foredragsholder til et gratis arrangement kunne fremvise YouTube-klip og lignende uden ophavspersonens samtykke. Denne adgang fjernes med forslaget. Herefter vil det bero på en konkret vurdering efter de EU-retlige kriterier, om foredragsholderen skal indhente tilladelse fra rettighedshaverne.

Kataloger og udstillinger

Hidtil har loven indeholdt en adgang til at gengive kunstværker, der indgår i en udstilling, i et katalog. Adgangen hertil indskrænkes med forslaget, idet udstillingen for fremtiden skal være offentlig, for at kunstværkerne må gengives i et katalog.

Formålene med de omtalte forslag er at sikre, at loven er i større overensstemmelse med EU-retten, og så sent som i fredags vedtog EU-medlemmerne en foreløbig aftale med Det Europæiske Råd om kunstig intelligens.