Kommunikationsdesign og grafisk design oplever stigende salg
Fredag 18. december 2015
Nye tal fra Danmarks Statistik viser et fortsat stigende salg inden for kommunikationsdesign og grafisk design. Således lød salget på 573 mio. kr. i 3. kvartal. I samme kvartal året før var salget på 509 mio. kr.
Salget inden for kommunikationsdesign og grafisk design nåede i 3. kvartal op på 573 mio. kr. baseret på det 4-kvartalers glidende gennemsnit. Derved har salget været stigende i hele dataperioden. Alene fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015 er salget steget med 12,6 pct.
Kvartalsvis salg inden for kommunikationsdesign og grafisk design, mio. kr.
[/fact]I faktiske værdier bød 3. kvartal i år dog på et fald i salget, som faldt fra 598 mio. kr. i 2. kvartal 2015 til 505 mio. kr. i 3. kvartal 2015, det svarer til hele 15,6 pct.
Faldet skal dog tages med forbehold, dels er det normalt med store udsving fra kvartal til kvartal på grund af sæsonudsving, og dels kommer faldet efter en periode med særdeles store stigninger i salget – særligt steg salget fra 3. kvartal 2014 til 4. kvartal 2014 med 18 pct. og nåede op på det højeste salgsniveau, der er registreret for kommunikationsdesign og grafisk design.
Læs også
Lasertryk.dk har de seneste år styrket samarbejdet mellem marketing og salg for at gøre det lettere at skabe relevante kundedialoger, styrke kundeoplevelsen og sikre, at hverken nye eller eksisterende kunder bliver overset.
Hos J&CO begynder salgsarbejdet længe før den første kontakt til kunden. Data fra CVR og digital målretning bruges til at finde emnerne. Derefter følges der op på emnerne. Når kunden er inde, tager et fast flow over, hvor service, opfølgning og mersalg er bygget ind i processen. Samtidig er sponsorering og relationer en vigtig del af forretningsstrategien.