Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Kommunikationsbureau politianmeldt for skjult reklame

Mandag 17. august 2015

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt MediaXpress A/S for overtrædelse af Markedsføringslovens § 4, der forbyder virksomheder at anvende skjulte reklamer.

Selskabet er et kommunikationsbureau, hvor kunder mod betaling kan få udarbejdet profilomtaler af virksomheden eller dens produkter i de magasiner, som MediaXpress udgiver.

MediaXpress bragte to annoncer om belysningssystemer i magasinet ”Byggeri + Arkitektur” i maj 2013 og i særtillægget ”Klima, energi & miljø” til Bygge- og Anlægsavisen i juni 2013.

Annoncerne havde overskriften ”Lyset fremhæver formen og drager publikum” og havde desuden en byline.

Forbrugerombudsmanden mente ikke, at det klart fremgik, hvorvidt der var tale om en reklame. Derimod lignede annoncerne almindelige, journalistiske artikler med overskrift, underoverskrift, tekst, en journalists navn og billeder.

Forbrugerombudsmanden valgte på denne baggrund at politianmelde magasinets chefredaktør, hvilket der er mulighed for efter Medieansvarsloven.

Grakom kan henvise til foreningens vejledning om reklameidentifikation.

Vejledningen kan findes her.

Kilde: Forbrugerombudsmandens hjemmeside – opdateret 28. maj 2015.

Læs også
Den nye emballageforordning, PPWR, ændrer kravene til design, materialer og dokumentation. GRAKOM har samlet regler og tidsplan i en ny guide, der giver medlemmerne et samlet overblik.
Tre grafisk teknikere og syv mediegrafikere brugte weekenden på Techcollege i Aalborg, hvor oplæg, træningsopgaver og fællesskaber skal gøre dem klar til næste måneds DM i Skills.