Kommuner bør opprioritere genanvendelsen af plastemballage
Af Carsten Bøg, miljø- og klimachef i GRAKOM og Mads Lindegaard, cheføkonom i GRAKOM
Ifølge den seneste affaldsstatistik bliver bliver 14 pct. af husstandenes plastikemballage genanvendt. Egentlig bliver 31 pct. af plastemballagen indsamlet til genanvendelse, men hele 54 pct. af den indsamlede plastikemballage bliver kasseret og ender i stedet i kraftvarmeværkernes ovne og bliver til strøm og varme.
Danmark halter dermed efter EU’s målsætning om, at husholdningerne skal genanvende 50 pct. af plastemballagen i 2025 og 55 pct. i 2030. Det er målsætninger, der er svære at nå, hvis det ikke prioriteres meget højt.
Grunden til den lave genanvendelse af plast skyldes en kombination af flere ting. For det første er det billigt at producere ny plast, mens kompleksiteten ved genan-vendelse af plast er betydeligt højere end ved fx papir, pap og glas. Jo større kompleksitet i genanvendelsen, jo dyrere bliver det. Konsekvensen er, at kun det mest oplagte plastaffald genanvendes.
Danmark har historisk set brugt store dele af affaldet som brændsel i kraftvarmevær-
kerne med det formål at udnytte energien fra affaldet. Plast har, som en række andre
affaldsfraktioner, ikke været prioriteret til indsamling og genanvendelse og er derfor
havnet i brændeovnene.
Kompleksiteten grundet de mange og forskellige fraktioner er selvfølgelig en nærliggende undskyldning, men når plast fx indgår som en værdi i
energiproduktionen, så kommer der ganske enkelt til at mangle et økonomisk incitament til genanvendelse.
Sagt på en anden måde; der skabes simpelthen ikke et tilstrækkeligt markedsgrundlag for udvikling af indsamlings- og genanvendelsesmetoder.
Eftersom plastaffald historisk er blevet brændt, har samfundet ikke haft udfordrin-
ger med deponeret plastaffald, hvilket kan være en tredje grund til, at indsatsen for at styrke genanvendelsen har været mangelfuld.
De seneste godt 15 års udvikling i priserne på affaldsplastik viser ikke tendenser til
stigende priser. Tværtimod synes priserne at svinge med konjunkturerne omkring et
relativt konstant niveau. Det indikerer, at profitabiliteten af plastikgenanvendelse ikke
er øget, da dette ville have medført stigende priser.
Udviklingen viser dermed, at vi ikke skal sætte vores lid til, at markedskræfterne
bidrager markant til en højere dansk genanvendelse af plastikemballage. Løsningen bør i stedet findes i kommunernes indsamling og affaldsaftaler.
Klimaplan stiller krav til kommunerne, men er det nok?
"Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" prøver at løse udfordringerne med at indfri EU’s affaldsmål. Aftalen er lavet mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
I aftalen står blandt andet, at kommunerne senest 1. januar 2022 skal stille krav om minimum 60 pct. reel genanvendelse af det indsamlede plastikaffald, når affaldet
udbydes til behandling. Konsekvensen er, at den nuværende genanvendelse på 46 pct. af det indsamlede plastaffald fremadrettet skal stige til 60 pct. – en stigning på 14 procentpoint.
En konsekvens af aftalen er, at 60 procentkravet medfører, at hele 83 pct. af al plastikemballage skal indsamles for, at EU's 2025 mål for genanvendelse af emballageaffaldet kan nås.
Dette er under forudsætning af, at kommunerne kun benytter sig af minimums-
kravet, hvilket bestemt ikke er usandsynligt. Højere krav betyder nemlig større kommunale udgifter. At øge indsamlingen af plast til 83 pct. er noget af et spring fra de nuværende 31 pct.
Kommunerne skal også prioritere at øge indsamlingen af plast
Erfaringer viser, at hvis danskerne skal affaldssortere yderligere, skal det være nemt.
Dette gælder også plastik. Ellers ender det i restaffaldet. Aftalen bidrager også til at øge indsamlingen, idet der fremover også skal være øget fokus på sortering. En øget indsamling til 83 pct. af al plastemballage kan dog vise sig at blive en udfordring.
I 2018, hvor kun 31 pct. af plastikemballagen blev indsamlet til genanvendelse, var det kun i 17 ud af 98 kommuner, hvor beboere i lejligheder skulle på genbrugs-pladsen for at komme af med deres plastikaffald. For enfamiliehuse gjaldt dette i 20 kommuner. Der er dermed ikke så meget potentiale i at gøre det nemmere for danskerne at komme af med deres sorterede plastikaffald.
Det store spørgsmål er derfor, om kommunerne ikke bør stille højere krav til reel
genanvendelse end de 60 pct., når affaldet udbydes til behandling? Ellers er der en vis sandsynlighed for, at det bliver snert med at nå 2025-målet.
Fare for miljøpopulisme og uheldige tiltag
Det er vigtigt, at vi i Danmark kommer i mål med genanvendelsen af plast, så samfund og politikere ikke i et anfald af miljøpopulisme glemmer alle fordele ved plastemballage.
Særligt på en række fødevareområder har plast nogle fordele i forhold til mange andre emballagetyper, idet indpakningen ofte forlænger holdbarheden og sikrer fødevaren mod kontaminering.
Emballage udgør en meget lille del af en fødevares klimabelastning. Derfor kan
hovsa-løsninger på emballageområdet, der kompromitterer holdbarheden, meget let
resultere i en øget klimabelastning. Dermed risikerer man at vinde mindre på gyngerne, end man har tabt på karrusellerne.
Artiklen blev første gang bragt i GRAKOM-magasinet fra maj 2021.
