Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Kom til årsmøde hos NOPA

Christian Bendix
Redaktør Christian Bendix
Fredag 16. februar 2018
Som medlem af NOPA - Nordic Offset Printing Association - får du mulighed for at øge dit netværk og suge inspiration fra branchens førende trykkerier i de nordiske lande.

Formålet med NOPA er at skabe rum, der fungerer som et eksklusivt møde- og netværksforum for ledende offset trykkerier og deres leverandører. På de årlige to-dages møder, som foregår forskellige steder i Europa, samles medlemmerne til fagpræsentationer, debatter og netværk, og der sluttes af med en middag. Dagen efter er der indlagt en række virksomhedsbesøg, som afspejler best practice i det pågældende land.

Det giver mulighed for blive opdateret på markedstrends, produktudvikling og teknologi samt udveksle ideer med kolleger og konkurrenter, som kan inspirere til den fremtidige udvikling i ens egen virksomhed.

NOPA begyndte som en forening for rotationstrykkerier, men i dag er den åben for alle offsettrykkerier og leverandører. Der betales et årligt kontingent på 1.100 EUR som dækker deltagelse i møderne for trykkerimedlemmer.

Grakom er medlem af NOPA som foreningsmedlem, og formålet er at udbrede kendskabet til NOPAs formål og aktiviteter til den danske branche.

Læs mere om NOPA

 

Læs også
Efter massivt politisk pres har regeringen netop besluttet at reducere virksomhedernes gebyrer til producentansvaret for emballage. Efter kritik af uens priser i kommunerne vil man nu også sikre ens beregningsmetoder i kommunerne landet over samt undersøge, hvad Danmark kan lære af tilsvarende ordninger i vores nabolande. 
For at imødekomme kundekrav og løfte sin konkurrenceevne har Trykteam Svendborg taget springet ind i en kompleks certificeringsverden. Med støtte fra GRAKOM har virksomheden i dag både ISO 9001, ISO 14001, Svanemærket og ClimateCalc – og oplever øget markedsværdi, større troværdighed udadtil og bedre struktur i hverdagen.