Indtast din mail og få en mail med et link til nulstilling af adgangskode
Søg
Log Ind
Jeg tror ikke, kvinders beslutninger har været tillagt den store værdi
Tirsdag 30. august 2016
Mette Christensen overtog ledelsen af MPI - Midtjysk Papindustri fra sin far, der i sin tid overtog virksomheden fra sin far. Som første kvinde i ledelsen føler hun selv, at hun bidrager med et frisk pust, og hun har ondt af de virksomheder, der ikke indser, at kvinder bidrager med noget andet end mænd.
[fact] Mette Christensen, 38 år. MPI Instore Solutions - Midtjysk Papindustri A/S. Grundlagt 1962, 37 ansatte. Producerer alt inden for Point of Sale-materialer. Virksomheden er gået fra traditionel produktionsvirksomhed til at favne både idefasen og distribution.[/fact]Jeg tror, min farfar ville være stolt over, at jeg kører hans firma videre nu. Det ville han synes godt om. Den grafiske branche har været lidt stenalderkultur nogle steder uden at skulle skære alle over en kam, og jeg tror ikke, kvinders beslutninger har været tillagt den helt store værdi. Der kan jeg ikke lade være med at tænke, at de virksomheder går glip af noget ved at tænke sådan.
Jeg tror helt klart, det er en fordel at have både mænd og kvinder i en ledelse. Kvinder ser lidt anderledes på nogle ting og tager beslutninger på andre måder. Jeg tror, mænd er sådan lidt lagkageopdelte oppe i hovedet, mens kvindens hjerne mere minder om en myretue, hvor der sker mange ting på en gang. På den måde er mænd nok lidt mere fokuserede på en bestemt ting, og det kan sikkert godt være en fordel i visse sammenhænge. Til gengæld tror jeg, kvinder er bedre til andre ting. Jeg har en fornemmelse af, at medarbejdertilfredsheden er højere i virksomheder, hvor der også er kvindelige ledere.
Jeg omgiver mig meget med mænd her, og samarbejder måske i virkeligheden bedst med mænd. De tænker meget driftsorienteret, og der kan jeg godt tilføre noget energi og skørhed og skubbe tingene lidt i en anden retning.
Jeg har tit spurgt mig selv, hvorfor der ikke er flere kvinder i ledelserne. Jeg tror egentlig, at en del af svaret er, at mange kvinder selv vælger det fra, for der følger en pris med. Ethvert valg er jo et fravalg.
Du kan ikke både lave fiberboller, deltage i samtlige forældremøder og samtidig være leder af en virksomhed. Det kan ikke lade sig gøre. Jeg tror, mange kvinder er for selvkritiske og for perfektionistiske til at turde tage de fravalg.
Jeg har da helt klart valgt nogle ting fra ved at have den her stilling. Jeg er ikke den, der henter i børnehaven. Men så prøver jeg til gengæld at være helt til stede, når jeg er sammen med børnene, fx under ferier.
Jeg læste, at de har indført kvotesystemer i Norge til bestyrelser. Det synes jeg ikke, man skal diktere ovenfra. Mænd vil jo bare komme til at tænke, at kvinderne er med, fordi de her kvoter skal opfyldes og ikke fordi, kvinderne faktisk har evnerne. Men det er da godt at debattere de her ting.
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.