Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Ja tak-ordningen er død

Ja tak-ordningen er død
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 21. november 2023
Langt om længe er regeringen kommet frem til det, som GRAKOM har fortalt i årevis: En ja tak-ordning til husstandsomdelte reklamer har langt flere skadelige effekter end positive.

Siden juni 2020, hvor et bredt flertal i Folketinget blev enige om at undersøge muligheden for at indføre en ny ordning med ja tak til husstandsomdelte reklamer i Danmark, har GRAKOM argumenteret for det skadelige i forslaget.

Derfor er det da også med stor glæde, at vi nu kan konstatere, at regeringen erklærer ja tak-ordningen død, siger adm. direktør i GRAKOM, Carina Christensen og tilføjer:

”Det har været tydeligt for os, at en ja tak-ordning ville have en række skadelige effekter på især detailhandlen, de mindre lokalområder og ikke mindst mediemarkedet. Vi har særligt frygtet, at en ja-tak ordning vil betyde dødsstødet for størstedelen af de danske lokale ugeaviser pga. øgede distributionsomkostninger og dermed en forringelse af den demokratiske samtale. Samtidig ville det betyde en fordel for techgiganterne, der igennem en del år har taget en større andel af det danske annoncemarked”.  

Carina Grakom 15 Foto Thomas Steen Sørensen

Adm. direktør i GRAKOM, Carina Christensen

Det er Erhvervsministeriet, der mandag gik ud med en pressemeddelelse, som sagde, at regeringen efter undersøgelsen har besluttet at fastholde den nuværende nej tak-ordning for husstandsomdelte reklamer.

Regeringen begrunder det ikke mindst med, at nej-tak ordningen støtter op om gode indkøbsmuligheder i landdistrikterne, fordi den giver mindre butikker mulighed for at forblive synlige og komme ud med deres tilbud til lokalmiljøet.

Samtidig konkluderes det i regeringens undersøgelse, at de miljømæssige fordele ved en ja tak-ordning på ingen måde opvejer ulemperne. Også det har GRAKOM argumenteret for:

”Den grafiske branche er helt i front i forhold til miljø- og klimavenlige kommunikationsløsninger, og derfor har forslaget reelt ingen nævneværdig miljø- og klimaeffekt. Vi er tilfredse med, at det nu er bekræftet i regeringens undersøgelse,” siger Carina Christensen.

En anden faktor, som GRAKOM har gjort opmærksom på tidligere, er, at forslaget med en ja tak-ordning ville være i strid med EU-retten. Regeringen vurderer nu også, at ja tak-ordningen ikke vil blive godkendt i EU.

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.