Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Intergraf: Fjern told på kinesisk papir

Intergraf: Fjern told på kinesisk papir
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 15. februar 2022
Med udfordringerne på papir i Europa, anbefaler Intergraf, at EU-kommissionen afskaffer told på kinesisk papir.

Intergraf har sendt et brev til EU Kommissionen for at gøre opmærksom på de store udfordringer med stigende papirpriser og mangel på papir, som ikke blot betyder problemer med at trykke ugeblade og magasiner, men måske endnu vigtigere at kunne trykke labels til fødevarer og medicinalindustrien.

Med tanke på udfordringerne med mangel på papir, anbefaler Intergraf EU kommissionen at droppe tolden på kinesisk papir, som har været gældende siden 2017.

”Det er afgørende, at europæiske trykkerier har adgang til materialer uden for den europæiske union til en fornuftig pris,” skriver Intergraf, der er den europæiske organisation for den grafiske branche.

Alternativet er, skriver Intergraf, at trykopgaver i stedet risikerer at rykke til Kina, da tolden kun er på blankt papir og ikke på tryksager.

I GRAKOM bakker man op om Intergrafs initiativ:

”Papirmanglen er alvorlig, og alle initiativer, der kan hjælpe på situationen og bringe mere papir til det europæiske marked, hilser vi velkomne. Vi har selv presset på i Intergraf for at finde europæiske løsninger,” siger Thomas Torp, der er administrerende direktør i GRAKOM og medlem af direktørforretningsudvalget i Intergraf.

Læs også
Aller Media er åben for, at magasinpuljen kan blive afløst af en samlet mediestøtteordning. Men kriterierne må ikke bygge på, at politiske nyheder og debatstof har større publicistisk værdi end den journalistik om kultur, kongehus og mennesker, som samler mange danskere, siger chefredaktørerne for Se og Hør og Billed-Bladet.
Mange virksomheder starter med at sende sælgerne på kursus. Men arbejdet skal begynde et andet sted: med en klar strategi, skarpt kundevalg og en salgsproces, der passer til kundernes købsadfærd. Det kræver også, at marketing og salg arbejder tæt sammen.