Intergraf: Der skal europæisk fokus på læsning på papir

Intergraf kommer med et opråb til EU-Kommissionen i form af seks opfordringer, som handler om at sikre, at læsning på print fremover har en markant rolle i skoler og uddannelsesinstitutioner i Europa.

Det, som Intergraf opfordrer Europa-Kommissionen til, er:

1. at man i den europæiske digitale dagsorden og alle digitale politiske initiativer tager hensyn til, at ikke alle digitale fremskridt er fordelagtige – især ikke inden for undervisning og læsning
2. at fremme brugen af trykt materiale i skoler og på andre uddannelsesinstitutioner, med mindre der er en beviselig fordel ved digital læring
3. at støtte uafhængig forskning om den effekt, digitalisering har på læseforståelse og færdigheder inden for kritisk tankegang
4. at udvikle flere og bedre retningslinjer på europæisk niveau for implementering af digitale teknologier, især inden for uddannelse
5. at støtte national implementering af de europæiske anbefalinger fra arbejdsmarkedspartnere inden for den grafiske industri og fra COST Action E-READ-initiativet
6. at fremme mere interaktion mellem forskningsverdenen, beslutningstagere og uddannelsesmiljøet

Opfordringerne tager udgangspunkt i den meta-analyse, som blev bragt i sidste nummer af GRAKOM, som påpeger, at især fagligt stof bliver langt bedre forstået, hvis det læses på print fremfor digitalt.

Studerende vil blive dårligere
Intergraf frygter, at hvis man ikke prioriterer læsning på print over digital læsning i skoler og på uddannelsessteder, vil de studerende blive stadig dårligere til at forstå det, de læser.

”Det vil samtidig hindre udviklingen af uddannede, kritisk tænkende borgere i vores samfund årtier frem,” skriver Intergraf i en pressemeddelelse.

Meta-analysen viser, at udfordringen med digital læsning er, at man har en tendens til at tro, at man har forstået den digitale tekst udmærket, mens man i virkeligheden kun har læst den overfladisk, især når man er under tidspres.

Hvad værre er, det ser ikke ud til, at børn og unge, der er vokset op med digital læsning, har nemmere ved at læse digitalt end på print. Tværtimod. Afstanden i den digitale læseforståelse for børn er vokset de seneste 18 år, viser meta-analysen.

Den store mængde af uafhængig akademisk forskning, der udføres, viser tydeligt, at det haster med at sikre, at elevers læseforståelse og kritisk tænkning ikke bliver uigenkaldeligt ødelagt af den hurtige og uunderbyggede fremkomst af digital læsning i skoler, skriver Intergraf.

Handling nu
Derfor skal der handles nu, mener Intergraf, og som dokumentation for prints gode effekt på læsning, påpeger Intergraf endvidere, at 200 akademikere og forskere 2014-2018 under initiativet COST Action E-READ1 fandt ud af, at ”papiret er bedst til længere tekster fordi det øger forståelsen og fastholder læseren samt at ”læsning af tekst i lang form er uvurderlig for træning af koncentrationen, ordforråd og hukommelsen.”

Og det gælder også – påpeger Intergraf – for unge, som betegnes som digitalt indfødte.

GRAKOM, der er medlem af Intergraf, hvis opgave er at hindre, at EU-lovgivning vil svække de grafiske virksomheders konkurrenceevne, har sendt resultaterne fra meta-analysen til Folketingets børne- og undervisningsudvalg og til uddannelses- og forskningsudvalget, samt alle undervisningsordførerne.

COST Action E-READ initiative kan læses her og her.