Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Intergraf advarer om papirkrise i Europa

Intergraf advarer om papirkrise i Europa GRAKOMs europæiske organisation advarer nu om papirkrise i hele Europa. Papirmanglen risikerer at ramme alt fra magasiner, ugeblade og aviser til etiketter og emballage.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 27. januar 2022
GRAKOMs europæiske organisation advarer nu om papirkrise i hele Europa. Papirmanglen risikerer at ramme alt fra magasiner, ugeblade og aviser til etiketter og emballage.

Den grafiske branches produkter er allerstedsnærværende hos forbrugerne, uden at de måske tænker helt over det.

Branchen leverer bl.a. emballage til varer i supermarkeder og til onlinebestilte produkter. Samt emballage og etiketter til fx fødevarer og medicinalprodukter.  Også medier, bøger, underholdning, reklamer og uddannelse er pakket ind i produkter fra den grafiske branche.  

Den store efterspørgsel efter grafiske produkter, bliver desværre udfordret af mangel på papir i hele Europa, som i år er blevet yderligere forstærket af en strejke på UPMs papirfabrikker i Finland.

Ifølge Intergraf står 40 pct. af organisationens medlemmer med alvorlig papirmangel fra midt i februar måned, og det kan få store konsekvenser for netop fødevare- og medicinalindustrien, som dermed ikke kan få emballage og etiketter.

Fra generalsekretær i Intergraf, Beatrice Klose lyder det:

”Tryk er en væsentlig del af vores daglige liv og mange forbrugere er afhængige af trykt information. Den grafiske branche er en stor industri og bidrager til forbrugerprodukter, kultur og mange andre sektorer på den ene eller anden måde. Det bliver nu truet af problemer med forsyningskæden.”

Også adm. direktør i GRAKOM, Thomas Torp, tager situationen alvorligt:

”I GRAKOM arbejder vi hårdt både i Danmark og i EU for at løse udfordringerne. Vi har brug for at verden bliver normal igen uden restriktioner, så vi kan få gang i både produktion af råvarer og international transport.”

Læs også
Aller Media er åben for, at magasinpuljen kan blive afløst af en samlet mediestøtteordning. Men kriterierne må ikke bygge på, at politiske nyheder og debatstof har større publicistisk værdi end den journalistik om kultur, kongehus og mennesker, som samler mange danskere, siger chefredaktørerne for Se og Hør og Billed-Bladet.
Mange virksomheder starter med at sende sælgerne på kursus. Men arbejdet skal begynde et andet sted: med en klar strategi, skarpt kundevalg og en salgsproces, der passer til kundernes købsadfærd. Det kræver også, at marketing og salg arbejder tæt sammen.