Influencer idømt bøde på 20.000 kr. for skjult reklame

Københavns Byret har den 14. november 2022 idømt en influencer en bøde på 20.000 kr. for skjult reklame på sociale medier og på influencerens egen hjemmeside i en periode fra juni til december 2018.

Tiltalen omfattede 10 forhold, hvoraf influenceren blev dømt for de syv. Forbrugerombudsmanden nedlagde påstand om en bøde på 70.000 kr. Retten fandt, at bøden passende kunne fastsættes til 45.000 kr. Retten nedsatte dog bøden til 20.000 kr. under hensyn til den lange sagsbehandlingstid.

Retten indledte med at fastslå, at influenceren drev virksomhed som influent. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at influenceren havde særdeles mange følgere på forskellige sociale medier, at hun modtog modydelser for nogle af sine opslag, herunder i form af enten penge, produkter eller tjenesteydelser, samt at hun i gerningsperioden havde en manager tilknyttet. Influenceren var dermed omfattet af den personkreds, der er beskrevet i markedsføringslovens § 2, nr. 2.

Retten fandt, at de i forholdene omtalte opslag, videoer og blogindlæg henset til at influenceren var en kendt personlighed, som havde et særdeles omfattende antal følgere på diverse sociale medier, var egnet til i væsentlig grad af forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren, jf. markeds­førings­lovens § 8, stk. 1, i det omfang disse indeholdt skjult reklame, jf. markedsføringslovens § 6, stk. 4.

Skematisk oversigt over forholdene

Nedenfor kommenterer jeg forholdene:

Forhold 1
Retten lagde til grund, at der var indgået en aftale mellem DUF Rejser og influenceren om, at influenceren skulle lave opslag fra sin rejse til Bulgarien, mod at influenceren fik sponsoreret rejsen. DUF rejser var tagget på opslagene, hvorfor opslagene havde et kommercielt formål. Retten fandt ikke, at influenceren ved opslagene klart havde oplyst om den kommercielle hensigt. Det forhold at influenceren i tidligere opslag, som ikke var omfattet af tiltalen, havde oplyst, at der var tale om reklame kunne ikke føre til et andet resultat.

Forhold 2-3
Som forhold 1. Retten fandt ikke at det forhold, at influenceren havde anvendt hashtagget ”#reklame” sidst i opslagene i tilstrækkelig tydelig grad havde oplyst, at der var en kommerciel hensigt med opslagene.

Forhold 4
Retten lagde til grund, at influenceren og Junkyard (webshop der forhandler tøj og skaterudstyr) i gerningsperioden havde et løbende samarbejde, hvor influenceren modtog penge eller tøj fra virksomheden mod, at hun lavede opslag om virksomheden. Da virksomheden var tagget i opslaget, anså retten opslaget for at have kommerciel hensigt.

Forhold 5-6
Influenceren havde oprettet opslag på sin Facebook -profil med link til to blogindlæg på sin blog. På opslagene kunne man se udklip af blogindlæggene. Det fremgik ikke af Facebook-opslagene, hvilke virksomheder der reklameredes for i blogindlæggene. Retten bemærkede, at det indhold, som influenceren havde haft en kommerciel interesse i at præsentere, fremgik først, når brugerne klikkede på blogindlæggene, hvor der samtidigt klart blev oplyst om den kommercielle hensigt. Retten fandt herefter ikke, at influenceren for så vidt angik disse forhold havde handlet i strid med forbuddet mod skjult reklame.

Forhold 7
Retten lagde til grund, at influenceren havde lagt en video op på sin YouTube-kanal med titlen ”Alt om min brystoperation”. Retten lagde også til grund, at influenceren i anden sammenhæng havde haft samarbejde med den klinik, der havde udført operationen, og at influenceren i den forbindelse havde fået en prisreduktion for sin operation på 20.000 kr. Retten bemærkede, at der alene var sket dokumentation af et skærmprint fra YouTube og blevet oplyst, at videoen drejede sig om influencerens generelle overvejelser om operationen, og at klinikkens navn ikke var nævnt i videoen. Retten fandt herefter ikke, at der var en sådan tilknytning mellem videoen og samarbejdet med klinikken, at videoen havde en kommerciel hensigt.

Forhold 8
Retten lagde til grund, at influenceren havde lagt en video op på sin YouTube-kanal med titlen ”En gave for Equi Miller?”, og at videoen indeholdt reklame for Junkyard, som influenceren på pågældende tidspunkt havde et løbende samarbejde med. Retten fandt derfor, at videoen havde haft en kommerciel hensigt. Retten bemærkede, at der alene var dokumenteret et skærmprint af videoen, og at videoens nærmere indhold derfor ikke kendtes. Retten havde fået oplyst, at influenceren i indledningen af videoen oplyste, at videoen indeholdt reklame. Retten bemærkede endvidere, at der under videoen fremgik en række links til Junkyards hjemmeside, hvor over der stod ”Reklame links”.

Retten fandt ikke, at influenceren derved i tilstrækkelig tydelig grad havde oplyst den kommercielle hensigt med videoen. Retten lagde vægt på, at forbrugerne skal oplyses om den kommercielle hensigt, inden de begynder at se videoen, og at teksten med reklamelinks stod med mindre typer under videoen. Retten fandt således ikke, at det kan forventes, at forbrugerne læser denne, inden de begynder at se videoen.

Forhold 9-10
Blogindlæggene indeholdt links til andre virksomheder. Under disse links stod der ”reklamelinks”. Blogindlæggene havde derfor haft kommerciel hensigt. Retten fandt ikke, at influenceren i tilstrækkelig tydelig grad havde oplyst, at der var en kommerciel hensigt med opslagene. Retten bemærkede, at det ikke var et krav efter markedsføringslovens § 6, stk. 4, at der var et egentligt samarbejde mellem den erhvervsdrivende og den virksomhed, der reklameres for.

Kilde: Dom fra Københavns Byret af 14. november 2022 i sag SS 2-30134/2020 Anklagemyndigheden mod T