Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Indrapportering for emballageaffald er udskudt fra januar til april 2024

Indrapportering for emballageaffald er udskudt fra januar til april 2024 Foto: Colourbox
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 17. oktober 2023
Først blev implementeringen af betaling af emballageaffald udskudt med et halvt år. Nu er rapporteringen også blevet udskudt.

Indberetning af, hvor stor en mængde emballage, man bringer på markedet, er blevet udskudt, så der ikke skal indberettes data fra første kvartal 2024 som oprindeligt. Den nye dato for indberetning er den 1. april 2024. Tidligere hed det, at man skulle indberette emballage i perioden 1. januar til og med 31. marts 2024. Med den ændrede dato er der kun en startdato og ikke nogen slutdato.

Det skriver Emballageretur, som er en af de kollektivordninger, der kommer til at håndtere producentansvaret.

For nylig blev det meldt ud, at implementeringen af det udvidede producentansvar for emballage også blev udskudt. Nemlig fra 1. januar 2025 til 1. juli 2025.

Det er ca. 41.000 virksomheder, der er omfattet af ordningen om at betale for emballageaffald.

"Det er ikke GRAKOMs medlemmer, der har det direkte producentansvar, men de vil blive berørt af udvidede producentansvar, da de kan komme til at levere data til deres kunder om emballagens sammensætning," siger GRAKOMs direktør for ESG & bæredygtig udvikling, Carsten Bøg.

Læs også
Implementeringen af det udvidede producentansvar for emballage udskydes med et halvt år til 1. juli 2025. Det er dog uklart, hvornår selve indrapporteringen af affald skal ske. På GRAKOMs konference, Emballagedagen, sagde repræsentanter fra Miljøstyrelsen, at man forventede, at fristen for indrapportering også er udskudt med ca. seks måneder.
På dagens generalforsamlinger i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgivere var der genvalg til formand Jesper Jungersen, som nu igen besidder formandsposten for en 2-årig periode.