Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Imerco politianmeldt

Onsdag 11. november 2015

 

Imerco havde i perioden 28. april 2014 og frem til 8. september 2014 markedsført en hvid KitchenAid røremaskine til 2.999,95 kr. med en angivet førpris på 4.399,95 kr. Efter den 8. september 2014 nedsatte Imerco røremaskinen yderligere til 1.999,95 kr., men stadigvæk med en angivet førpris på 4.399,95 kr.

Det følger af Markedsføringslovens § 3, at erhvervsdrivende ikke må bruge vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige oplysninger, såfremt dette er egnet til at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at Imerco ikke længere havde mulighed for at angive en førpris på 4.399,95 kr., men i stedet skulle have oplyst førprisen på 2.999,95 kr., hvorfor markedsføringen var vildledende og i strid med Markedsføringslovens § 3.

Kilde: Forbrugerombudsmandens hjemmeside – opdateret 11. november 2015.

Læs også
Der mangler fortsat svar på, hvordan virksomheder konkret skal dokumentere, at de overholder PPWR’s PFAS-krav til fødevarekontaktmaterialer, som gælder fra 12. august 2026. Se opdateret indhold i GRAKOMs vidensbank.
HK udbyder i samarbejde med Heidelberg to kurser for grafiske medarbejdere hos virksomheder, der er omfattet af den grafiske overenskomst. Kurserne handler om henholdsvis falsning og offsettryk.