Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Hvor går vi hen?

Tirsdag 24. maj 2016
BS PRINTHOUSE
Henrik Dencker foran HP Indigo 10000 Digital Press

[fact]BS PRINTHOUSE

Oprettet af BESTSELLER til in-house opgaver i 2008.

Er i dag en selvstændig forretningsenhed med 20 ansatte.

Har investeret stort i nye maskiner de seneste to år.
[/fact]Drupa lover, at deltagerne kan få lov at ‘røre ved fremtiden’. Men hvad skal vi egentlig forvente af fremtiden? UDKOM har spurgt en af de branchefolk, der følger udviklingen på nærmeste hold. Henrik Dencker er general manager hos BS-PRINTHOUSE og har de seneste to år investeret store summer i ny teknologi.

Hvor ser I branchen gå henad?

Branchen trives heldigvis bedre end vi har set i flere år, og vi oplever en vis optimisme. Flere grafiske virksomheder har set lyset i tide, og har formået at omstille såvel forretningen og kulturen i virksomheden i takt med andre markedsvilkår og de nye krav, der stilles. Papirtonnagen har været i frit fald, siden den første tablet gjorde sit indtog på markedet, og selv den mest stædige bogtrykker har måttet sande, at tendensen ikke vender, hverken nu eller fremover.

Det betyder ikke, at antallet af ordrer er faldet, tværtimod.

Opgaverne er der, dog i et mindre omfang, og til en anden markedspris end tidligere. Derfor gælder det om at have et effektivt produktionsapparat og et stærk IT-system til at håndtere processerne. Fra ordremodtagelsen til afsendelse af færdigt produkt.

Hvilke teknologiske muligheder ser du i fremtiden?

Teknologisk ser jeg lyst på mulighederne i fremtiden. Jeg ser en fortsat sammensmeltning mellem online og offline detailhandel, og måden hvorpå man tiltrækker og kommunikerer med kunderne, hvilket åbner nye døre til fortsat udvikling og spændende publiceringsarbejde i den grafiske branche. Det kræver i høj grad, at man formår at håndtere kundedataene samt udarbejde den rette kommunikationsstrategi, måske i tæt samarbejde med et reklamebureau. Applikationerne til håndtering og publicering af one-to-one kommunikation har eksisteret længe, og produktionsapparatet er i dag på det rette niveau til at skabe nye forretningsmuligheder.

For mit eget vedkommende ser jeg frem til den dag, hvor vi melder interesseområder til på nettet og derefter ugentligt modtager en individuel tryksag, som rammer mine personlige interesser og min livsstil.

Hvilke udfordringer ser du i fremtiden?

Den største udfordring, jeg ser lige nu, er, at det bliver svært at rekruttere faglig og teknisk dygtig arbejdskraft nok ind i den grafiske branche.

Hvad betyder miljø kontra pris i fremtiden?

Jeg mener, at vi fortsat vil se prisen som en væsentlig faktor fremfor miljøhensynet i fremtiden. Det er stadig de færreste, der har det aspekt med i betragtningen, når marketingbudget skal fordeles, og valget falder på en tryksag. Det vil fortsat være virksomheder, som driver forretning inden for økologi, vindkraft o.lign., der har en klar holdning til miljøhensynet, og derfor ikke kan tillade sig at vælge det fra på tryk.

Hvad vil du ikke gå glip af på Drupa?

Jeg vil ikke gå glip af Landas S10 nanographic press. Det bliver spændende at få det visuelle indtryk af trykkvaliteten og den generelle performance. Så skal jeg helt sikkert opdateres på HP’s nye pallette af Indigo Presses. Ricoh er også i en spændende udvikling, som bestemt er værd at følge. Også efterbehandling har høj prioritet for mit vedkommende, samt hvad der rører på sig inde på softwaredelen, hvilket jeg mener, er et bærende element i en moderne grafisk virksomhed.
Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.