Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Telefonsælgere irriterer mere end andre typer markedsføring

Christian Bendix
Redaktør Christian Bendix
Onsdag 11. juli 2018
I en ny undersøgelse har Grakom fået Megafon til at spørge danskerne om, hvor meget forskellige typer af markedsføring irriterer. Undersøgelsen viser, at telefonsælgerne irriterer mest, mens de husstandsomdelte reklamer irriterer mindst.

Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige typer reklamer irriterer, viser undersøgelsen. Telefonsælgere tager førstepladsen i undersøgelsen med en karakter på 9,3 på en skala fra 0-10, hvor 0 er ”slet ikke” og 10 er ”meget irriterende”. Hele 77 pct. af danskerne svarer 10, og dermed det maksimale de kan svare på skalaen for irritation. Dette er på trods af, at danskerne ikke taler med telefonsælgere særligt ofte, da telefonsælgere ligger nr. 5 på listen over, hvor ofte danskerne støder på de forskellige typer markedsføring.

Nummer to på listen er pop-up reklamer på hjemmesider. De ligger ligeledes ganske højt på irritationsskalaen med karakteren 8,7. Pop-up reklamer er noget af det, som danskerne oftest møder, da det også ligger nr. 2 på listen over, hvor ofte danskerne støder på forskellige typer af markedsføring, og pop-up reklamerne ligger kun marginalt efter bannerreklamer. En pop-up reklame forsinker brugeren af en hjemmeside i at komme til det indhold, som brugeren ønsker at se. Det bliver dermed en afbrydelse af det hjemmesidebrugeren foretager sig. Kombinationen afbrydelsen og at danskerne ofte støder på pop-up reklamer kan formentligt forklare, at danskerne irriteres mere af pop-up reklamer end bannerreklamer.

Ligesom med telefonsælgere, støder danskerne ikke særligt ofte på facere (gadesælgere, velgørenhedsorganisationer m.). De ligger således nederst på listen over, hvor ofte man støder på denne type af markedsføring med 5,3. Selvom danskerne ikke særligt ofte støder på facere, ligger de højt på irritationsskalaen med 7,8.

 

Mange reklamemails giver irritation

Reklamemails ligger omtrent på samme niveau som facere med karakteren 7,7. Grunden til at danskerne irriteres forholdsvis meget af reklamemails skal formentligt findes i, at danskerne ganske ofte modtager, idet de ligger nummer fire på listen over, hvor ofte man støder på de enkelte markedsføringstyper. Omkostningerne forbundet med at udsende reklamemails er markant lavere end andre markedsføringstyper. Det betyder også, at virksomhedernes markedsføringsafdelinger kan udsende reklamemails langt oftere end eksempelvis husstandsreklamer eller adresserede reklamer.

Bannerreklamer, TV-reklamer og adresserede reklamer ligger omkring samme niveau med karakterer inden for intervallet 6,5 til 6,8. På trods af at TV-reklamer er noget af det som danskerne støder oftest på, er irritationen over dem ikke så stor. Her har den stigende udbredelse af streamingtjenester medført, at det er blevet lettere at undgå TV-reklamer end tidligere, hvilket formentligt også er grunden til, at TV-reklamer ikke ligger højere på irritationsskalaen.

Husstandsomdelte reklamer ligger i nederst i undersøgelsen med karakteren 4,6, og er dermed den markedsføringstype, som irriterer danskerne mindst.

figur-1ny.jpg
 

udklip2.jpg

udklip2.jpg

 

Om undersøgelsen:

Internetundersøgelsen blev gennemført i perioden 31. maj til 5. juni 2018 af Megafon.

Målgruppen for undersøgelsen var personer i alderen 18 og derover.

Til undersøgelsen blev anvendt en bruttostikprøve på 2060 e-mails og 1005 brugbare interview er gennemført.

Respondenterne har deltaget anonymt i undersøgelsen. Sikringen af anonymitet er vigtig for at skabe en høj grad af troværdighed i besvarelserne.

Inden undersøgelsens igangsættelse er der foretaget en foranalyse med 5 interview til brug for kontrol af spørgeskema og metode.

 

 

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.