Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Hvem ejer egentlig mellemmaterialer?

Christian Jensen
Underdirektør Christian Jensen
Mandag 12. juni 2017

Grakom rådgiver jævnligt medlemmer, som oplever, at deres kunder kræver at få de såkaldte mellemmaterialer udleveret.

Grakom rådgiver medlemmer om mellemmaterialer

Mellemmaterialer er alt det, som grafiske medlemmer udarbejder til brug for levering af ordrer. Typisk vil mellemmaterialer udgøre elektroniske filer, som udarbejdes inden trykning. Det kan også være trykplader/ klichéer.

I retspraksis er det uafklaret, hvem ejendomsretten til mellemmateriale tilkommer, hvis det ikke er aftalt på forhånd. Grakom er af den opfattelse, at ejendomsretten tilkommer leverandøren, således som det også gælder for ophavsrettigheder til kreativt materiale, herunder logoer og illustrationer.

I praksis hænder det, at kunden forlanger at få mellemmaterialer udleveret efter levering af ordren, idet mellemmaterialer kan anvendes til produktion af andet grafisk materiale hos kunden selv eller en anden leverandør. Dette omfatter fx udvikling af koncepter til brug for markedsføring eller bogproduktion, hvor kunden kan have interesse i at få udleveret indscannet materiale.

For at mindske omfanget og risikoen for at der opstår misforståelse med kunden, anbefales det, at salgs- og leveringsbetingelser bruges til at regulere, hvorvidt mellemmateriale tilhører leverandøren.

Leverandøren kan tillige overveje at regulere forhold om udlevering og opbevaring af mellemmateriale, herunder om leverandøren skal fakturere kunden i henhold til en forudbestemt pris.

Grakom har udarbejdet vejledning og skabeloner til salgs- og leveringsbetingelser.

Læs også
Virksomheder kan forberede sig på nye krav til løngennemsigtighed, selvom den danske lovgivning endnu ikke er på plads. EU-direktivet skal være implementeret i juni 2026.
Lovgivning, forbrugeradfærd og designtrends var på dagsordenen, da Emballagedagen 2025 samlede rekordmange aktører fra hele emballageværdikæden. Dagen bød på konkrete eksempler, ny viden og opfordringer til at bruge data og emballage mere strategisk.