Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Husk indberetning om indefrosne feriepenge

Husk indberetning om indefrosne feriepenge Inden 14. januar skal virksomheden bekræfte, hvis den ønsker at beholde feriepenge.
Peter Elgaard Balle
Advokat Peter Elgaard Balle
Torsdag 06. januar 2022
Inden 14. januar skal virksomheden bekræfte, hvis den ønsker at beholde feriepengene.

Ved overgangen til den nye ferielov blev der indefrosset feriepenge for 1 års optjening. Virksomheden kunne beslutte at indbetale de indefrosne feriepenge til Lønmodtagernes Feriemidler eller for visse medarbejdergrupper vælge at beholde pengene i virksomheden, således at feriepengene først skulle indbetales på et senere tidspunkt, fx når en medarbejder forlader arbejdsmarkedet.

Såfremt virksomheden fortsat vil beholde de resterende feriepenge, skal virksomheden en gang om året inden den 31. august bekræfte dette overfor Lønmodtagernes Feriemidler. I modsat fald forfalder det samlede beløb til betaling. Der er fortsat mange virksomheder, der ikke har bekræftet dette i 2021.

Til de virksomheder, der endnu ikke har taget stilling, har Lønmodtagernes Feriemidler sendt en betalingsopkrævning med frist til betaling den 14. januar 2022. Samtidig har Lønmodtagernes Feriemidler ekstraordinært forlænget fristen for at vælge at beholde feriepengene til den 14. januar 2022.

Virksomheden skal altså inden den 14. januar 2022 bekræfte, hvis den ønsker at beholde feriepengene, ellers skal de i modsat afregnes til Lønmodtagernes Feriemidler. Bekræftelsen foretages her.

Læs også
Den teknologiske udvikling, branchens grønne omstilling og behovet for at tiltrække næste generation til den grafiske industri var blot nogle af de temaer, der blev drøftet på konferencen Print Matters 2025 i Zürich, hvor GRAKOM var med. Se de vigtigste nedslag her.
Enkle benspænd som ventetid og refleksion før åbning fik unge til at skære markant ned på tiden på sociale medier, uden at de unge oplever at miste kontakt med deres venner.