Hjælpepakkerne giver en række udfordringer
Mange af GRAKOMs medlemsvirksomheder har en fællesnævner i, at efterspørgslen på deres produkter er forsinket sammenlignet med andre dele af erhvervslivet. Når samfundet igen åbnes helt, stiger efterspørgslen ikke med det samme.
Før der bestilles grafiske materialer til kurser, messer og arrangementer, skal de arrangeres. Kontoransatte bestiller ikke brevpapir, konvolutter og blokke den første dag, de igen sætter fødderne på kontoret efter flere ugers hjemmearbejde. Efterspørgslen på reklamekampagner er lavere og lokalaviserne mister annonceindtægter fra det lokale erhvervsliv.
Samtidig producerer mange af GRAKOMs medlemmer grafiske materialer for oplevelsesindustrien, hoteller, og restauranter. Brancher der enten er helt eller næsten helt lukket ned, og derfor har en minimal efterspørgsel efter grafiske produkter. Større forsamlinger er lukket ned ind til september, men selv når alle restriktioner fjernes, går der også her tid før efterspørgslen vender tilbage til tidligere tiders niveau.
Der er faldende efterspørgsel på alle former for erhvervsmæssig kommunikation, som er GRAKOMs medlemmers primære forretningsområde.
Tidsbestemte hjælpepakker giver udfordringer
Den forsinkede efterspørgsel skaber problemer for mange af GRAKOMs medlemsvirksomheder i forhold til at benytte sig af de økonomiske hjælpepakker.
Ordningen for kompensation til selvstændige og freelancere kan søges ved omsætningsfald på over 30 pct. Ordningen for kompensation til virksomheders faste omkostninger kan søges ved omsætningsfald på over 40 pct. Begge ordninger er tidsbestemte og skal søges for hele perioden fra 9. marts til 8 juni.
For mange af GRAKOMs medlemsvirksomheder betyder den forsinkede efterspørgsel, at virksomhederne i et tidsperspektiv ligger skævt i forhold til de to hjælpepakker.
GRAKOMs undersøgelse fra slutningen af marts om coronaens indvirkning på branchen viste, at det gennemsnitlige forventede fald i omsætningen for marts var omkring 25 pct. Ordretilgang faldt derimod med 45 pct.
Omsætningen bliver dermed betydeligt lavere i april og maj end i marts. Den forsinkede efterspørgsel vil med stor sandsynlighed også medføre en fortsat lav omsætning, når hjælpepakkerne udløber.
Virksomhedernes højere omsætning i marts kan dog betyde, at virksomheder, som reelt står med store omsætningsfald, enten ikke kan modtage kompensation eller får en lavere kompensation end, hvis perioden fx havde været skudt 14 dage.
GRAKOM arbejder derfor for, at kompensationsordningernes periodeafgrænsning gøres mere fleksibel, så virksomhederne blandt andet kan fravælge at indregne marts.
Reduceret kompensation for faste udgifter til virksomheder med underskud
I udmøntningen af kompensationsordningen for faste udgifter blev det indført, at virksomheder med underskud i det seneste regnskab kun kunne få en reduceret kompensation. Kompensationen blev reduceret med en fjerdedel af underskuddet i det seneste regnskab ganget med den procentvise kompensation.
Angiveligt var grunden til den reducerede kompensation, at ordningen ellers ville forbryde sig mod EU’s statsstøtteregler.
Reduktionen rammer virksomheder skævt. Et underskud i et enkelt år kan fx være drevet af, at en enkelt større kunde ikke har kunnet betale sine regninger. Men underskuddet siger ikke nødvendigvis noget om størrelsen af virksomhedens resultat i 2020 uden corona. Ordningen er derfor ikke hensigtsmæssig og bør ændres.
Vækstvirksomheder udfordres på kompensation
Virksomheder i vækst har også særlige udfordringer, som følge af krisen. Udviklingen i omsætningen målt i forhold til samme periode sidste år giver ikke et retvisende billede af virksomhedens reelle omsætningsfald, som er meget større. Afklaringen af om en virksomhed kan få kompensation samt kompensationens størrelse opgøres simpelthen på et misvisende grundlag.
Problematikken for vækstvirksomheder kan løses ved, at opgørelserne af omsætningsfald kan justeres med udviklingen i virksomhedernes omsætning for januar og februar 2020 sammenlignet med januar og februar 2019, så der tages højde for virksomhedens vækst.
Mediekompensation giver særligt lokalmedier udfordringer
Mediekompensationspakken har i modsætning til de andre pakker til formål at holde hånden under mediernes annonceomsætning, så mediernes aktivitet ikke falder og de fortsat udsender nyheder for uformindsket kraft. Et krav for at bruge ordningen er derfor, at mediet hverken benytter sig af de andre hjælpepakker eller af lønkompensationsordningen.
Dette skaber en udfordring for mindre lokale medier, som både driver lokalavis og har et trykkeri, hvor kapaciteten i trykkeriet ikke kun bruges til at trykke lokalavisen, men også bruges til at producere grafiske produkter til eksterne kunder. Her skal mediet vælge mellem at få kompensation for faldende annonceomsætning eller de andre hjælpepakker og lønkompensationsordningen.
Mediet ville ikke have dette problem, hvis det var opdelt i to selskaber, hvor mediet udgjorde det ene selskab, og trykkeriet udgjorde det andet selskab. De to selskaber kunne sagtens have samme ejer. I det scenario kunne medievirksomheden få annoncekompensation, mens trykkeriet kunne benytte sig af hjælpepakker og lønkompensation.
Reglerne blokerer også for, at virksomheder kan opsplittes og gøre brug af hjælpepakkerne. Medier, der ikke bruger deres overskudskapacitet til at producere grafiske produkter for kunder, eller ikke selv trykker udgivelser, rammes ikke af denne problematik.
En løsning kunne være, at medier ramt af problematikken rent administrativt kan få hjemmel til at opdele deres afrapportering, som man ville gøre, hvis mediet bestod af to selvstændige virksomheder, hvoraf den ene var et mediehus og den anden et trykkeri.
Hvad gør GRAKOM
Under coronakrisen har GRAKOM løbende haft kontakt med både ministre, relevante folketingsmedlemmer og ordførere samt andre erhvervsorganisationer omkring de problemstillinger, som er særlige for GRAKOMs medlemsvirksomheder i forhold til udmøntningen af hjælpepakkerne. GRAKOM har således rejst en række problemstillinger politisk, og det arbejde fortsætter i de kommende uger.
