Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Historisk høje elpriser presser produktionsvirksomhederne

Historisk høje elpriser presser produktionsvirksomhederne
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 08. september 2022
Ny analyse fra GRAKOM viser, at elpriserne steg til helt nye og usete niveauer i august fra et i forvejen højt niveau.

I august lå gennemsnitsprisen pr. megawat-time for elektricitet uden afgifter og transport på næsten 3.400 kr., hvilket er hele 416 pct. højere end gennemsnitsprisen i 2021. Det viser en analyse fra GRAKOM.

I forvejen var priserne allerede steget meget i 2022. De gennemsnitlige elpriser for januar til august i 2022 er 142 pct. højere end sidste år.

De høje elpriser medfører markant stigende omkostninger for mange af GRAKOMs medlemmer. Det rammer særligt produktionsvirksomhederne, som trykkerier, emballageproducenter og andre typer virksomheder, der også bruger meget elektricitet i produktionen.

”De tårnhøje elpriser medfører markant stigende produktionsomkostninger for blandt andre trykkerier. Hvor elprisen tidligere kun udgjorde en mindre del af produktionsomkostningerne, udgør den nu en betydelig faktor” siger Mads Lindegaard, cheføkonom i GRAKOM.

Stigningerne i elpriserne kommer efter et år, hvor priserne på mange andre råvarer også er steget betragteligt – herunder papir. Afhængigt af kvaliteten på papir er priserne det seneste år steget med mellem 40 og 80 pct. Samtidig er gaspriserne femdoblet det seneste år.

”Energiomkostninger gør ondt værre for produktionsvirksomhederne, som allerede har været hårdt presset af de høje råvarepriser og dermed også presses på bundlinjen” siger Mads Lindegaard.

De stigende energiomkostninger kan også blive et forvarsel om, at papirpriserne stiger yderligere, idet papirproduktion er en energiintensiv proces.

Se analysen her

Se den seneste artikel om papirpriserne her

Læs også
Det blev et ja ved afstemningen om Forligsmandens mæglingsforslag, og dermed er de nye overenskomster gældende. 
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.