Her er vinderne af europæisk printkonkurrence
Unge fra hele Europa har dystet i Intergrafs internationale grafiske konkurrence, Young Talent Award 2023, og nu er vinderne fundet.
Det blev Frankrig, der som land, blev den store vinder, da de tre første pladser blev besat af grafiske unge fra Frankrig.
Manon Lassaigne blev nummer 1, mens Loic Voisin blev nummer 2 og Mario Mendez Alexandre løb med 3. pladsen.
Opgaven lød på at svare på spørgsmålet: ’What is print’s place in a digital world?’
I besvarelsen fra vinderen Manon Lassaigne, lyder det bl.a., at print har en lys fremtid for sig, fordi på trods af den indvirkning, som digitalisering har haft på vores liv, er print stadig et aktiv i indlæring og supplerer digitaliseringen godt. Samtidig har print også en fordel som en del af virksomheders brandstrategi. Så på trods af yngre generationers interesse for nye teknologier, ser Manon Lassaigne en lovende fremtid for print.
Fra Loic Voisin lød det i hans opgave, at print er et kraftfuldt og tidsløst medie, som både er pålideligt, tilgængeligt og brugervenligt, og samtidig kan fungere sammen med digitale teknologier. Traditionelle trykkerier har et ansvar for at minimere miljøpåvirkningen og prioritere bæredygtighed, lød det også.
Og Mario Mendez Alexandrea skriver i sin opgave, at printmedier stadig har en vigtig rolle i den digitale tidsalder, som giver håndgribelig og troværdig information, og som når nogle målgrupper, som digitale medier ikke når.
Man kan sagtens lade sig inspirere af flere af besvarelserne, som kan læses her.