Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Her er danmarksmestrene i grafisk tekniker og mediegrafiker

Her er danmarksmestrene i grafisk tekniker og mediegrafiker Sascha Annabell Bendix Hornecker og Mathias Bladt Kondrup vandt Danmarksmesterskaberne i weekenden.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Mandag 27. april 2026
Mathias Bladt Kondrup og Sascha Annabell Bendix Hornecker vandt i weekenden DM i Skills i henholdsvis grafisk tekniker og mediegrafiker.

I weekenden blev vindere i DM i Skills kåret. Vinderne i de to grafiske fag blev  grafisk tekniker Mathias Bladt Kondrup og mediegrafiker Sascha Annabell Bendix Hornecker.

Mathias Bladt Kondrup er i lære hos GRAKOM-medlemmet Jydsk Emblem Fabrik og går på Techcollege. Kort efter kåringen sagde han:

”Det er overvældende at vinde. Jeg have ikke regnet med det, jeg havde nok lagt mere mærke til de fejl, jeg havde lavet, end hvad der gik godt. Jeg er oppe at køre nu,” sagde Mathias Bladt Kondrup lige efter kåringen.

Fra Sascha Annabell Bendix Hornecker, der er i lære som mediegrafiker hos Viral Film og også går på Techcollege, lød det.

”Det føles helt vildt at være blevet danmarksmester. Det var så overvældende at gå op på scenen, at jeg næsten ikke kan huske det, for jeg gik bare i sort. Jeg er vildt glad, det er en kæmpe ære.”

Konkurrencen strakte sig over intense dage, hvor deltagerne arbejdede under tidspres og med mange besøgende omkring sig, fortæller uddannelseschef i GRAKOM, Anders Mosumgaard, der var med alle dagene.

!Jeg er utroligt imponerede over både mediegrafikere og grafisk teknikere og den indsats, de har ydet. Under tidspres og omgivet af masser af besøgende har de alle sammen formået at præstere nogle meget flotte opgaver. Og samtidig med at de var konkurrenter var det dejligt at mærke, at de også fik et super godt sammenhold og støttede hinanden undervejs. Det var en stor fornøjelse at være med til.”

GRAKOM deltager i DM i Skills for at synliggøre og promovere uddannelserne grafisk tekniker og mediegrafiker.

”Vi skylder en stor tak til skolerne, sponsorerne og vores samarbejdspartnere. Alle ydede en kæmpe indsats for at få alt til at fungere i de tre fantastiske dage i Hjørring,” siger Anders Mosumgaard.

I alt deltog omkring 300 deltagere i DM i Skills, hvor der blev dystet i 48 forskellige uddannelser. Konkurrencerne fra grafisk teknikere og mediegrafikere arrangeres af Grafisk Uddannelsesudvalg med GRAKOM, HK Privat og Dansk Erhverv.

Læs også
Mediegrafikere og grafiske teknikere er i fuld gang med konkurrencerne, hvor opgaverne spænder fra farvegraduering og digitaltryk til UX-design og pitch foran dommere og publikum.
Hos Kunde & Co er AI i dag formaliseret og indarbejdet i bureauets workflows som en orkestreret proces med adskilte roller. Det har fjernet en del af rutinearbejdet og samtidig ændret arbejdets karakter, så erfaring og dømmekraft er blevet endnu vigtigere for både juniorer og seniorer.