Har du penge til gode for din gamle printer
Ny dom: Måske har din virksomhed penge til gode for leasing af printer
”Der er mange grafiske virksomheder, der betaler for meget til leasingselskaberne,” slår Jackie Vest Olsen fast. Som køberrådgiver hos Visivio lever han blandt andet af at gennemgå leasingkontrakter på digitalt printudstyr, og han glæder sig over den nye dom fra Højesteret.
”Som det er i dag, er der ofte to virksomheder, der betaler af på det samme udstyr samtidig. Og det kan jo ikke være rigtigt,” siger han.
Problematikken drejer sig om leasing af digitalt printudstyr. Når en virksomhed udskifter en printer før leasingaftalen er ophørt, fortsætter den typisk med at betale af på printerens restgæld. Det er nemlig grundlaget for al finansiel leasing. Også når leverandøren, som det meget ofte sker, sælger det brugte udstyr videre til en anden grafisk virksomhed.
”Det svarer til, at den pris du får for din gamle bil hos bilforhandleren bare bliver lagt oveni den nye bils pris... Det er ikke fair.”
Den vurdering var Højesteret altså enig i. Dommen lød, at leasingtageren skal godskrives værdien af det brugte udstyr. Altså: Når det brugte udstyr sælges videre, skal den oprindelige kunde have en godtgørelse i form af en nedskrivelse af gælden.
Grakom: Undersøg din leasingaftale
”Grakoms medlemmer bør undersøge deres egne leasingaftaler,” siger Kenn Søndergård Nielsen, advokatfuldmægtig hos Grakom.
”Der er en risiko for, at den overførte restgæld er for høj. Dermed kan man faktisk rejse et erstatningsansvar mod leasingselskabet på baggrund af den her højesteretsdom,” siger Kenn Søndergård Nielsen.
Selvom Jackie Vest Olsen glæder sig over højesteretsdommen, frygter han dog, at leverandørerne finder en vej udenom de skærpede krav.
”Det, jeg kan frygte, er, at man nu vil bede kunderne om at fraskrive sig retten til kompensation for videresalgsprisen. Det vil mange kunderne formentlig ikke hæfte sig synderligt ved, men det kan koste dem rigtig dyrt.”
Han peger på, at det er vigtigt, at kompensationens størrelse først bliver fastsat, når maskinen er solgt videre som brugt udstyr.
”Leverandørerne skal ikke bare kunne skrive ind i ny kontrakt, at kunden allerede er kompenseret for videresalg. For ved aftalens indgåelse, kender du eller leverandøren ikke videresalgsprisen på det tilbageleverede udstyr. Derfor er det umuligt at kompensere kunden korrekt, førend man kender den faktiske videresalgspris.”
