Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Guide til valg af trykkeri

Guide til valg af trykkeri Danske Forlag er udkommet med en tjekliste over hvilke parametre, der kan indgå ved valg af trykkeri for at promovere en grønnere bogproduktion.
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Fredag 23. april 2021
Danske Forlag er udkommet med en tjekliste over hvilke parametre, der kan indgå ved valg af trykkeri for at promovere en grønnere bogproduktion. 

Danske Forlag udkom i løbet vinteren med 10 anbefalinger til en mere miljøvenlig bogproduktion. En af anbefalingerne var, at foreningen skulle udvikle en guide, som kan bruges af forlagene til at vælge trykkerier, der arbejder med at understøtte grøn omstilling.

Dansk Forlags trykkeriguide udkom for nylig og indeholder en tjekliste over parametre, som kan indgå ved valg af trykkeri for at promovere en grønnere bogproduktion.

Guiden indeholder samtidig anbefalinger til områder, som kan fremme grøn omstilling i det løbende samarbejde med trykkerierne.

Miljø- og klimachef i GRAKOM, Carsten Bøg, siger, at man i GRAKOM er meget tilfredse med, at Danske Forlag er med til at stille relevante og gode krav til miljø og klima i forhold til tryksager.

Og fra adm. direktør i GRAKOM, Thomas Torp, lyder det:

”Det er glædeligt, at Danske Forlag så aktivt retter fokus mod grøn omstilling i bogbranchen. I GRAKOM er vi på alle måder klar til fortsat samarbejde med bogbranchen om udvikling af den grønne retning. Danske trykkerier er klar med ansvarlig bogproduktion, hvor vi passer på miljøet på svanemærkede trykkerier, passer på skoven med FSC-certificeret papir, optimerer klimaindsatsen med ClimateCalc og tager samfundsansvar med ordnede forhold på danske trykkerier. Vi skal have Tryk med Ansvar på alle grafiske produkter. Også på bøgerne. Det får vi med den solide indsats fra Danske Forlag og deres medlemmer.”

Se trykkeriguiden her

Se de 10 anbefalinger her

Se trykmedansvar.dk her

Læs også
Aller Media er åben for, at magasinpuljen kan blive afløst af en samlet mediestøtteordning. Men kriterierne må ikke bygge på, at politiske nyheder og debatstof har større publicistisk værdi end den journalistik om kultur, kongehus og mennesker, som samler mange danskere, siger chefredaktørerne for Se og Hør og Billed-Bladet.
Mange virksomheder starter med at sende sælgerne på kursus. Men arbejdet skal begynde et andet sted: med en klar strategi, skarpt kundevalg og en salgsproces, der passer til kundernes købsadfærd. Det kræver også, at marketing og salg arbejder tæt sammen.