Groft illoyalt at bistå konkurrent med at udarbejde tilbud til kunde

Højesteret afsagde den 26. januar 2012 dom i en sag, der angik, hvorvidt en sælger i sin opsigelsesperiode havde påført sin arbejdsgiver konkurrence og tab ved at bistå en konkurrerende virksomhed, som den ansatte efter udløbet af sit opsigelsesvarsel blev ansat hos, og om hvorvidt medarbejderen og den konkurrerende virksomhed var ansvarlige for, at en vigtig kunde ca. en måned efter medarbejderens ansættelse hos konkurrenten gik over til i stedet at anvende konkurrenten som leverandør.

Det blev påvist, at der havde været telefon- og mailkorrespondancer mellem den pågældende medarbejder og den konkurrerende virksomhed via genoprettelse af slettede filer på arbejdsgiverens computer. Medarbejderen havde således sendt oplysninger om priser og specifikke produktbetegnelser over produkter, kunden var interesseret i, til den konkurrerende virksomhed og til kunden til brug for regneark.

Arbejdsgiveren anførte, at medarbejderen havde handlet groft illoyalt over for denne og videregivet erhvervshemmeligheder i strid med markedsføringslovens § 19, idet medarbejderen havde videregivet oplysninger om bl.a. priser til konkurrenten samt havde handlet i strid med markedsføringslovens § 1, eftersom arbejdsgiveren havde mistet en stor kunde grundet medarbejderens illoyale handlinger. Medarbejderen havde således sat konkurrenten i stand til at yde kunden et konkurrencedygtigt tilbud, idet denne via oplysningerne kunne sammenligne virksomhedernes produktpriser og kunne udarbejde tilbuddet på ekstraordinær kort tid.

Medarbejderen og den konkurrerende virksomhed anførte, at de givne oplysninger ikke havde karakter af at være erhvervshemmeligheder, da denne type oplysninger var almindeligt tilgængelige. Derudover blev det anført, at medarbejderen ikke var omfattet af markedsføringslovens § 1, eftersom denne bestemmelse ikke regulerer overtrædelser foretaget af lønmodtagere. Desuden anførtes, at kunden havde skiftet leverandør, fordi arbejdsgivervirksomheden ikke havde leveret varer til tiden, og at kunden dermed, uanset den ansattes og den konkurrerende virksomheds handlinger, ville have kontraheret til anden side, og at der således ikke var årsagssammenhæng mellem disses handlinger og arbejdsgivervirksomhedens tab.

Højesteret lagde til grund, at medarbejderen havde bistået den konkurrerende virksomhed med at udarbejde tilbud til kunden, herunder med at have udfærdiget regneark, hvoraf oplysninger om priser og produkttyper, der særligt var i kundens interesse, fremgik samt havde haft direkte kontakt med kunden vedrørende tilbuddet, og at dette havde medvirket til og fremskyndet leverandørskiftet.

Højesteret lagde ydermere til grund, at den ansatte ikke havde videregivet erhvervshemmeligheder, men at denne til gengæld havde handlet groft illoyalt ved ”ikke at undlade handlinger, der kunne påføre [arbejdsgiveren] konkurrence”.

Højesteret lagde også til grund, at den konkurrerende virksomhed havde handlet i strid med god markedsføringsskik efter markedsføringslovens § 1, men at den ansatte ikke var omfattet af denne bestemmelse, eftersom bestemmelsen ikke vedrørte lønmodtagere.

Højesteret fandt herefter, at medarbejderen og den konkurrerende virksomhed var solidarisk erstatningsansvarlige for det tab, arbejdsgiveren var blevet påført ved leverandørskiftet.

Kilde: Højesterets dom af 26. januar 2012, 2. afdeling, sag nr. 18/2010.