Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Greenwashing: Royal Unibrew betaler bøde på 4 mio.

Greenwashing: Royal Unibrew betaler bøde på 4 mio. Disse dåser er ikke dem, artiklen omhandler. Foto: Royal Unibrew
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 17. juni 2025
Royal Unibrew har accepteret at betale en bøde for at markedsføre Egekildevand med, at den var CO2-neutral uden at oplyse på emballagen, at det var delvist opnået ved klimakompensation.

Royal Unibrew, der blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden på baggrund af en klage fra Forbrugerrådet Tænk, har nu accepteret at betale en bøde på 4 mio. kr. Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Politianmeldelsen skete på baggrund af, at Royal Unibrew på emballagen på deres Egekildedåser havde skrevet: ”Egekilde er CO2-neutral. Verificeret af Cowi.” Udsagnet var efterfulgt af et link til hjemmesiden.

Virksomheden har oplyst, at man dels har reduceret CO2-aftrykket for hvert Egekilde-produkt, og dels har kompenseret ved køb af klimakreditter i vindmølleprojekter. Det er en væsentlig oplysning for forbrugerne, mener Forbrugerombudsmanden, som tilføjer, at køb af kreditter i klimakompenserende projekter ikke gør det markedsførte produkt mindre klimabelastende. Derfor skal oplysningen om kompensation fremgå sammen med udsagnet af CO2-neutralitet.

Fra forbrugerombudsmand Torben Jensen lyder det:

”Hvis det fremgår på et produkt, at det er CO2-neutralt, så skal det være klart og tydeligt for forbrugerne, hvis neutraliteten er opnået gennem klimakompensation. Hvis ikke oplysningen fremgår, så er udsagnet om CO2-neutralitet allerede af den grund vildledende og dermed en overtrædelse af markedsføringsloven.

Læs også
Efter massivt politisk pres har regeringen netop besluttet at reducere virksomhedernes gebyrer til producentansvaret for emballage. Efter kritik af uens priser i kommunerne vil man nu også sikre ens beregningsmetoder i kommunerne landet over samt undersøge, hvad Danmark kan lære af tilsvarende ordninger i vores nabolande. 
For at imødekomme kundekrav og løfte sin konkurrenceevne har Trykteam Svendborg taget springet ind i en kompleks certificeringsverden. Med støtte fra GRAKOM har virksomheden i dag både ISO 9001, ISO 14001, Svanemærket og ClimateCalc – og oplever øget markedsværdi, større troværdighed udadtil og bedre struktur i hverdagen.