Greenwashing kommer med i markedsføringsloven
I går – den 26. februar – fremsatte erhvervsminister Morten Bødskov (S) et lovforslag om at ændre markedsføringsloven, så alt hvad der har med markedsføring af miljøvenlige aktiviteter bliver direkte nævnt i markedsføringsloven og ikke blot længere går under ’vildledning af forbrugerne’.
Forbud mod markedsføring af klimakompensation
Ifølge forslaget vil der blive indført et forbud mod markedsføring af, at et produkt har ’en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet’, hvis reduktionen baseres på grundlag af kompensation for drivhusgasemissioner. Den ændrede lovgivning skyldes en ændring i EU’s direktiv om urimelig handelspraksis. Formålet er med andre ord at beskytte forbrugerne, når virksomhederne markedsfører deres grønne omstilling.
Forbrugerombudsmanden anbefaler, at virksomhederne i deres markedsføring beskriver konkret, hvad de gør:
”Hvis en virksomhed køber kreditter i klimaprojekter, så beskriv det i markedsføringen – men uden at love forbrugerne, at CO2-udledningen ved et produkt eller aktivitet derved bliver kompenseret eller neutraliseret.’ Forbrugerombudsmanden kommer også med et eksempel:
”For hver solgte (produktnavn), støtter vi (fx plantning af nye træer) gennem (klimaprojekt), hvorved der over de næste 20 år bliver bundet (antal kg/tons) CO2.”
Pas på private miljømærker
Miljømærker som ikke er baseret på en tredjepartsverifikationsordning bliver også forbudt med det nye forslag til ændring af markedsføringsloven. Det betyder, at private mærkeordninger, kvalitetsmærker og lignende vil blive vildledende, hvis de ikke er verificeret af tredjepart. Det man kan bruge uden problemer, er de offentlige mærker som fx Svanen og Blomsten.
Miljøpåstande nævnes eksplicit
Forbrugerombudsmanden har længe givet vejledning i, hvordan virksomheder bør bruge miljøpåstande i deres markedsføring. Det har dog ikke tidligere eksplicit indgået i lovgivningen, men har fundet anvendelse under ’vildledning’.
Lovforslaget indbygger nu et forbud for virksomheder mod at fremsætte miljøanprisninger, som ikke kan underbygges med dokumenterede og verificérbare data. Det betyder, at påstande som eksempelvis miljøvenlighed, bæredygtighed eller CO₂-neutralitet skal kunne bevises, så forbrugerne ikke vildledes.
Loven skal behandles af Folketinget den 19. marts, og hvis den – som forventet – bliver vedtaget – vil loven gælde fra den 27. september 2026.
