Grakoms overenskomst er den rigtige for skiltebranchen
Tirsdag 19. april 2016
Studsgaard-sagen viser, at skiltebranchen hører hjemme i Grakoms overenskomst med HK.
Studsgaard Skilte undgik en blokade, og Grakom er tilfreds med Malerforbundets tilbagetrækning af blokadevarslet. Det siger Grakoms juridiske chef, advokat Christian Jensen.
»Grakom anser Malerforbundets opgivelse af blokaden som en anerkendelse af, at skiltearbejdet i virksomheden retteligt er omfattet af digitalprint- og serigrafoverenskomsten.«
Han påpeger, at HK og Grakoms digitalprintoverenskomst sikrer skiltevirksomhederne både fleksibilitet og konkurrencedygtige vilkår.
Dansk Arbejdsgiverforening havde indkaldt HK til at vidne i Arbejdsretten. Hvis det var sket, skulle HK have redegjort for digitalprintoverenskomstens dækningsområde.
Fremadrettet forventer Christian Jensen, at Malerforbundet holder sig fra at kræve overenskomst på Grakoms skiltevirksomheder som hos Studsgaard.
I modsat fald vil Grakom, ligesom i denne sag, forsøge at få erklæret konfliktvarslet ulovligt i Arbejdsretten.
»Jeg vil råde alle vores medlemmer, der bliver mødt af krav fra en fagforening, til at kontakte Grakoms juridiske afdeling. Sagen her viser, at det kan betale sig,« siger Christian Jensen.
Læs også
Nordisk Miljømærkning er kommet med et forslag til nye og skærpede kriterier for Svanemærkede trykkerier og tryksager. GRAKOM støtter ambitionen, men efterlyser et bedre datagrundlag og krav, der tager højde for forskellige produktionstyper og virksomhedsstørrelser.
Farver og mønstre kan få forbrugerne til at reagere intuitivt, men der findes ikke en tilsvarende klimafarve, mener en adfærdsdesignforsker. Emballagedesign kan i stedet arbejde med eller imod de superstimuli, forbrugerne allerede kender.