Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

GRAKOMs FSC®-gruppecertificering giver PaperMind Nordic færre administrative byrder og større overblik

GRAKOMs FSC®-gruppecertificering giver PaperMind Nordic færre administrative byrder og større overblik Salgsdirektør og medejer Frank Andersen og projektleder Julie Thorup Hegedahl fra PaperMind Nordic foran iD Buzz, virksomhedens firma-bus
Stephanie Violet Sørensen
Kommunikationskonsulent Stephanie Violet Sørensen
Mandag 25. august 2025
PaperMind Nordic har skåret ned på administrationen, styrket deres interne processer og opnået en økonomisk fordel – samtidigt med at de kan tilbyde kunderne den FSC®-certificering, markedet forventer. For virksomheden har samarbejdet med GRAKOM betydet både ro i maven og et stærkere fundament for fremtidig vækst.

PaperMind Nordic, der tidligere har stået med deres egen FSC-certificering, er blevet en del af GRAKOMs FSC-gruppecertificering. Ifølge projektleder Julie Thorup Hegedahl har det betydet en klar lettelse, fordi GRAKOM overtager de administrative processer omkring certificeringen.

”Som en lille virksomhed, hvor hver medarbejder har mange forskellige hatte på, betyder det meget for os at kunne lægge en stor del af det administrative arbejde fra certificeringen over til GRAKOM. Med gruppecertificeringen har vi mindre på vores skuldre, og vi får professionel hjælp hele vejen igennem. Forløbet har været virkelig godt – både effektivt og trygt,” siger Julie Thorup Hegedahl.

Salgsdirektør og medejer Frank Andersen ser FSC-gruppecertificeringen som en styrke i kombination med GRAKOMs brede rådgivning.

”GRAKOM har styr på hele processen fra start til slut – så vi føler os i trygge hænder. Og med de kommende krav, der kommer fra ESG og ikke mindst EUDR, er det afgørende at have nogen, der holder fokus på bolden,” siger Frank Andersen.

Op til certificeringen har samarbejdet givet PaperMind Nordic et skarpt overblik over deres styrker og procedurer. GRAKOMs rådgivning har ikke kun sikret, at deadlines og krav er overholdt – den har også været en løftestang til bedre interne processer, forklarer Julie Thorup Hegedahl.

Certificering som salgsparameter

Gennem netværk fik PaperMind Nordic kendskab til GRAKOMs ydelser, hvilket blev indgangen til et medlemskab. Her blev muligheden for FSC-gruppecertificering først introduceret – en løsning, der hurtigt viste sig at være både økonomisk og ressourcemæssigt fordelagtig, fortæller Frank Andersen og Julie Thorup Hegedahl.

For PaperMind Nordic er FSC-certificeringen ikke blot et internt kvalitetsstempel – den er en forudsætning for at fastholde og udvikle kundeforhold.

I 2017 mærkede virksomheden tydeligt fra kunderne, at uden en FSC-løsning var der ingen handel.

”Det er en branchestandard og et stempel, som kunderne forventer,” fortæller Frank Andersen.

Virksomheden havde i forvejen arbejdet målrettet med bæredygtighed og certificeringer i flere år inden. Som bindeled mellem kunder og fabrikker inden for papir, emballagekarton, film- og foliematerialer samt specialprodukter til den grafiske branche, medicinal- og fødevareindustrien blev FSC-certificeringen dog et afgørende konkurrenceparameter.

Papermind 2

Projektleder Julie Thorup Hegedahl og salgsdirektør og medejer Frank Andersen fra PaperMind Nordic

Rådgivning med menneskelig kontakt

GRAKOMs rådgivning er ikke kun effektiv – den er også personlig. PaperMind Nordic fremhæver den lette adgang til rådgivere, de målrettede webinarer og den direkte kontakt til en fast tovholder.

”Hos GRAKOM oplever vi en service, hvor vi hurtigt får direkte kontakt til den rette rådgiver – uden at skulle igennem mange unødige led. Det gør en markant forskel i forhold til mange andre organisationer, og det giver os en tydelig følelse af sikkerhed og professionel opbakning,” siger Frank Andersen.

Hos GRAKOM bekræfter ESG-rådgiver Jette Clausen Poulsen:

”GRAKOMs FSC-gruppecertificering gør det både nemmere og billigere for virksomheder at leve op til kravene. Samtidig frigøres ressourcer og interne processer forenkles, hvilket giver øget effektivitet og en høj faglig standard. Vi hjælper medlemmerne hele vejen – fra forberedelse og udarbejdelse af FSC-sporbarhedssystem til certificering af virksomheden, ligesom vi også efterfølgende er klar til løbende rådgivning om FSC, når der er behov for det.”

Vil du vide mere?

Som medlem af GRAKOM kan du få rådgivning indenfor ESG såsom FSC-certificering. Kontakt os for en uforpligtende snak – eller læs mere herunder og på grakom.dk her.

FSC-certificering og GRAKOMs gruppeordning – dine fordele

Styrken ved FSC®-certificering:

  • Anerkendt international standard, som kunder og samarbejdspartnere forventer.
  • Dokumentation for ansvarlighed og bæredygtighed i værdikæden.
  • Et stærkt salgsparameter og adgangsbillet til nye forretningsmuligheder.

Fordele ved GRAKOMs FSC-gruppecertificering:

  • Færre administrative byrder – GRAKOM håndterer processerne.
  • Mindre ressourceforbrug internt og større overblik over virksomhedens procedurer.
  • Økonomiske besparelser sammenlignet med individuel certificering.

FSC® C109833

Læs også
”Vi er en SMV, og vi har ikke en kinamands chance for selv at håndtere en FSC-certificering. Derfor er GRAKOMs FSC Gruppeordning en perfekt løsning. Man kommer ind under en paraply, hvor GRAKOM holder styr på nye regler og sikrer, at dette bliver implementeret." Det siger Poul Erik Dahl, stifter og ejer af Zealand Packaging.
Med kun 10 ansatte var det en udfordring at finde tid til at komme i gang med certificeringsarbejdet. Men med støtte og hjælp fra GRAKOM og SMV:Grøn har Synthogra nu fået både FSSC 22000 og ISCC+ i hus – en investering, der styrker deres markedsposition og sikrer kunderne kvalitet.