Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

GRAKOMs formand bliver næstformand i Intergraf

GRAKOMs formand bliver næstformand i Intergraf Adm. dir. i Aller Tryk, Jesper Jungersen, er valgt til næstformand i den europæiske brancheforening Intergraf.
Emil Malte Simonsen
Kommunikationskonsulent Emil Malte Simonsen
Torsdag 27. maj 2021
Adm. dir. i Aller Tryk, Jesper Jungersen, er valgt til næstformand i den europæiske brancheforening Intergraf. Posten kommer til at betyde mere dansk indflydelse i Bruxelles.

Jesper Jungersen er i dag blevet valgt til næstformand i den europæiske brancheforening for print og digital kommunikation, Intergraf. Intergraf varetager interesser for fællesskaber i 19 europæiske lande, der tilsammen repræsenterer mere end 112.000 virksomheder.

Jesper Jungersen har de seneste 18 år været adm. dir. for Aller Tryk og er i dag formand for bestyrelsen i GRAKOM, der er erhvervsorganisation for grafisk kommunikation, medier & markedsføring. Samtidig sidder han i bestyrelsen i Dansk Arbejdsgiverforening.

Jesper Jungersen ser først og fremmest udnævnelsen som en cadeau til GRAKOM, som er medlem af Intergraf. Især på miljø- og klimaområdet har GRAKOM været med til at drive dagsordenen på europæisk plan. Blandt andet med udviklingen og udbredelsen af beregningsværktøjet ClimateCalc, der hjælper med at gøre tryksagers CO2-aftryk mere gennemsigtigt.

”Selvom GRAKOM repræsenterer interesser for et af de mindre lande i Europa, har vi allerede et rigtig fint samarbejde med organisationerne i de øvrige EU-lande via Intergraf om alle forhold, der berører branchen. Der er mange områder, hvor vi gør en forskel – og det kommer vi til at gøre i endnu højere grad fremadrettet. Jeg ser frem til at være med til at sætte dagsordenen i Intergrafs bestyrelse,” siger Jesper Jungersen.

Mere dansk indflydelse i Bruxelles
Samarbejdet på tværs af det europæiske fællesskab bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at mere og mere af den lovgivning, der sætter rammebetingelserne for virksomhederne, fastsættes i Bruxelles. Derfor ser den nyudnævnte næstformand også frem til et øget samarbejde indenfor især områder som miljø og klima, arbejdsmarkedsforhold og uddannelse.

”Intergraf er et stort apparat, og der er flere og flere ting, vi arbejder sammen om. Jeg ser frem til at være med til at sikre, at Intergrafs kræfter koncentreres om de forhold, der har størst betydning for de danske virksomheder. Overordnet set betyder udnævnelsen mere dansk indflydelse i Bruxelles,” siger Jesper Jungersen.

Adm. dir. i GRAKOM, Thomas Torp, er begejstret for Jesper Jungersens nye post i Intergraf:

”GRAKOM spiller en central rolle i Intergraf. Vi er relativt små, men vi kæmper over vores vægtklasse. Det gælder særligt på miljø- og klimaindsatsen. Det kvitterer vores europæiske kollegaer nu for ved at vise denne tillid til Jesper Jungersen. Det er vi stolte af i GRAKOM.”

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.