Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Grakoms bestyrelse udvides

Tirsdag 24. november 2015

 

To erfarne kapaciteter har sagt ja til at indtræde i Brancheforeningen Grakoms bestyrelse.

52-årige Nete Banke er direktør i og medejer af det grafiske designbureau Imperiet ApS, som leverer design og visuel kommunikation til såvel private virksomheder som kommunale og statslige kunder.

”Jeg har en god fornemmelse af, hvilke udfordringer virksomheder i design- og kommunikationsbranchen står med. Derfor vil jeg også arbejde for, at Grakoms ydelser i endnu højere grad bliver målrettet denne del af branchen. Jeg er spændt på at komme i gang med arbejdet og glæder mig til at møde den øvrige bestyrelse,” siger Nete Banke.

Hun får selskab i bestyrelsen af 50-årige Steen Murmann, som er ny administrerende direktør i Antalis. Virksomheden er verdens næststørste aktør på sit felt og leverer bl.a. store mængder papir til den grafiske branche:

”Som repræsentant for den grafiske branches leverandører, kigger jeg udefra og ind på branchen og ser også, hvor den bevæger sig hen i de lande, vi konkurrerer mod. Jeg ser frem til at bringe den viden i spil, når vi skal diskutere branchens udfordringer og hvordan Grakom skal imødegå disse,” siger Steen Murmann.

Grakoms direktør glæder sig over de to nye bestyrelsesmedlemmers indtræden og til at trække på deres forskellige kvaliteter:

”Steen Murmann opererer i en multinational virksomhed og opfanger derfor tidligt de tendenser, der præger vores branche i den omgivende verden,” siger direktør i Grakom, Thomas Torp.

”Nete Banke kommer fra bureauverdenen, hvorfra vi oplever en stigende tilstrømning af nye medlemmer i disse måneder. Begge er meget kompetente repræsentanter for den vidde, Grakom spænder over, og jeg glæder mig til at kunne trække på den indsigt og det udsyn, de to bringer med ind i bestyrelsen,” slutter Thomas Torp.

Med Nete Bankes indtræden udvides Grakoms bestyrelse med et medlem. Steen Murmann overtager tidligere bestyrelsesmedlem Jørgen Nielsens pladser i Grakoms bestyrelse og i bestyrelsen for Grakom Arbejdsgivere. Antalis opkøbte tidligere i år PaperlinX Europe, hvor Jørgen Nielsen var administrerende direktør.

Læs også
Virksomheder kan forberede sig på nye krav til løngennemsigtighed, selvom den danske lovgivning endnu ikke er på plads. EU-direktivet skal være implementeret i juni 2026.
Lovgivning, forbrugeradfærd og designtrends var på dagsordenen, da Emballagedagen 2025 samlede rekordmange aktører fra hele emballageværdikæden. Dagen bød på konkrete eksempler, ny viden og opfordringer til at bruge data og emballage mere strategisk.