Indtast din mail og få en mail med et link til nulstilling af adgangskode
Søg
Log Ind
Grakommedlem vækstsprinter sig til Gazelletitel
Onsdag 02. december 2015
Fyens Stiftstidende fortalte tirsdag om Grakommedlemmet Deslers Grafiske Hus, der oplever en vækst, som har sikret dem titlen som Gazellevirksomhed. Det er virksomheder, som fire år i streg har haft kontinuerlig vækst og som enten har fordoblet omsætning eller bruttoresultat.
Virksomheden Deslers Grafisk Hus er ejet af ægteparret Lone Lambert Andersen og Søren Berg. De er henholdsvis grafiker og trykker. Og de er eksponenter for virksomheder i den grafiske branche, der båder løser den kreative, grafiske opgave og overfører ide til produkt via eget trykkeri.
Ejerparret har udvidet forretningen til i alt 15 ansatte siden 2007, hvor de overtog Deslers Bogtryk.
En af forklaringerne på succesen er god kundepleje og en bevidst strategi for, hvad man kan tilbyde kunderne fra samme virksomhed:
”Vi gør meget ud af vore kunder – give dem god service og hjælpe dem, når det er nødvendigt,” forklarer Søren Berg til Fyens Stiftstidende. Men ekspansion gennem opkøb bidrager også til væksten – det har været strategien fra dag et, forklarer ægteparret til avisen:
”På den måde har vi fået en mere effektiv produktion og vi har kunnet tilbyde vores kunder totalløsninger”.
Deslers Grafisk Hus er et godt billede på den omstilling, den grafiske branche er i gang med, påpeger direktør i Grakom, Thomas Torp, i Fyens Stiftstidende:
”De har samlet design, tryk og efterbehandling under samme tag, hvor det typiske før var, at man kun tilbød en af ydelserne.”
Til nye iværksættere, der ønsker at slå rod i branchen, giver Grakoms direktør fire råd i avisen:
Find din niche og bliv ekspert på dit eget hjørne af branchen.
Skab alliancer. Du kan ikke blive god til det hele, men du skal kunne levere det hele.
Kvalitet frem for pris. Vis din kunde, at bæredygtighed og klimavenlig produktion er prisen værd.
Hold dig opdateret om markedet: Hvor bevæger det sig hen, og hvordan bevæger du dig med.
Det er en ny rolle, men én han går til med både ydmyghed og ambitioner. Adm. direktør i Jydsk Emblem Fabrik, René Milholt, er netop valgt ind i GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgiveres bestyrelse. Her ser han frem til at give promotionbranchen en stemme i drøftelserne om kommunikationsindustriens vilkår og fremtid.