Grakom-uddannelser blandt de højest lønnede

Nye tal for optaget på de videregående uddannelser viser en stor søgning blandt flere af uddannelserne inden for Grakom-området, det vil sige uddannelser inden for kommunikation, design og medieproduktion. Fx er søgningen til visuel kommunikation på 1.005 ansøger i alt, hvoraf 570 har søgt uddannelsen som 1. prioritet. Den store søgning er glædelig for branchen, og det vil være med til at modvirke fremtidige flaskehalse på området.

Samtidig er uddannelsesvalget en god forretning for både de studerende og samfundet, da uddannelsens løn ifølge DA’s lønstatistik ligger over løngennemsnittet på det private arbejdsmarked. Derved tjener en professionsbachelor i visuel kommunikation omkring 481.000 kr. om året. Tilsvarende er løngennemsnittet på tværs af alle uddannelser 397.000 kr. årligt.(1)

Desværre ses der fortsat problemer i form af en til stadighed for stor søgning til uddannelser med lille relevans for arbejdsmarkedet, og derfor med stor arbejdsløshed og lav løn til følge. Mens der omvendt ses en for lav søgning til erhvervsuddannelserne, hvilket skaber akut mangel inden for eksempelvis grafiske teknikere. Således har Tech College Aalborg for nyligt kunnet fortælle, at de manglede at besætte 25 pct. af pladserne på uddannelsen som grafisk tekniker. Dette selvom uddannelsen nærmest har indbygget jobgaranti efterfølgende.

Bevæggrunde for valg af uddannelse
Når de unge vælger uddannelse sker det ud fra en betragtning om, at uddannelse både er en investering og et forbrugsgode. En investering i og med at den rigtige uddannelse giver mulighed for at undgå arbejdsløshed og sikre en høj fremtidig indkomst. Og et forbrugsgode fordi studietiden byder på mulighed for at fordybe sig i interessante emner, alt imens man efterfølgende får mulighed for at beskæftige sig med områder, som man interesserer sig for. I den forbindelse behøver uddannelser, der i et investeringsperspektiv er et attraktivt valg, ikke at være det i et forbrugsperspektiv.

Samfundsøkonomisk er det dog et problem, hvis flere unge vælger uddannelse ud fra forbrugsperspektivet i stedet for investeringsperspektivet. Det skyldes, at lønnen i hvert fald på det private arbejdsmarked afspejler produktiviteten. Her giver virksomheder mere i løn til medarbejdere, hvis de skaber mere værdi for virksomheden. Ellers risikerer virksomheden nemlig, at medarbejderne søger job hos konkurrenten, hvilket resulterer i tab af kompetencer og indtjening. Vælger folk derfor primært uddannelse ud fra for-brugsperspektivet, risikere vi, at flere vælger uddannelser med lille økonomisk afkast. Hvilket over tid vil medføre mindre økonomisk velstand.

De mest søgte uddannelser
De nye tal for optaget på de videregående uddannelser viser, at det særligt er uddan-nelser som medicin, jura og sygeplejerske, som er blandt de mest populære jf. tabel 1. Men også Grakom-uddannelser som visuel kommunikation samt medieproduktion og ledelse er blandt de mest søgte.

Heldigvis tilhører flere af disse uddannelser generelt gruppen af mere højproduktive uddannelser. Eksempelvis kan personer på uddannelserne visuel kommunikation og medieproduktion & ledelse se frem til en løn, der ligger væsentligt over gennemsnittet på arbejdsmarkedet. Gennemsnitslønnen for personer med en professionsbachelor i medieproduktion & ledelse er 486.000 kr. om året, og for en professionsbachelor i visuel kommunikation er årslønnen på 481.000 kr. Til sammenligning er gennemsnitslønnen på tværs af arbejdsmarkedet på 397.000 kr. årligt.(2)

Tabel 1: De mest søgte uddannelser (1. prioritet) 2015

For høj søgning til lavtlønsuddannelser
Til gengæld viser en del andre uddannelser sig at være en relativ dårlig forretning for de studerende. Eksempelvis ligger gennemsnitslønnen på 327.000 kr. for en person med humanistisk bacheloruddannelse og 387.000 kr. for en person med en professionsbachelor i fysioterapi. Herved ligger begge uddannelser under løngennemsnittet.

Det tyder således på, at de studerende på disse uddannelser vægter forbrugsperspektivet i form af større fornøjelse ved uddannelsen højere end investeringsperspektivet. Denne tendens bakkes op af en undersøgelse foretaget af Tænketanken DEA, der viser, at kun 2 pct. af danskerne angiver muligheden for en høj indkomst som den primære motivation for deres studievalg.(3) I England er det næsten hver tredje. Desuden har blot 4 pct. lav arbejdsløshed som hovedprioritet ved valg af uddannelse. Forskellen skyldes til dels de høje indkomstskatter og de generøse arbejdsløshedsydelser, som hhv. minimerer lønforskellene efter skat på uddannelserne, men som også minimerer den økonomiske forskel på at være i beskæftigelse eller ej.(4) 

Stadig for lav søgning til erhvervsuddannelser
Den store søgning til uddannelser med lav løn kan forekomme paradoksal, når man holder det op imod søgningen til en række erhvervsuddannelser, som efter endt uddannelse både kan tilbyde en højere løn og en større jobsikkerhed grundet en større relevans for arbejdsmarkedet.

Et eksempel er uddannelsen som grafisk tekniker. Her kunne Tech College Aalborg for nyligt fortælle om, at de manglede at besætte 25 pct. af de 20 pladser på uddannelsen som grafisk tekniker.(5) Det på trods af, at uddannelsen næsten har indbygget jobgaranti efterfølgende. Samtidig er gennemsnitslønnen for grafiske teknikere på 435.000 kr., og lønnen er på den måde et godt stykke over den samlede gennemsnitsløn på arbejdsmarkedet.

Produktivitetskommissionen: Vi uddanner forkert
Søgningen til de forskellige uddannelser er tidligere blevet analyseret af Produktivitetskommissionen, som viste, at andelen af unge, der får en videregående uddannelse har været stigende de seneste mange år.(6)  Men at det i særlig grad er uddannelser med lav løn og høj arbejdsløshed, der har opnået de største stigninger, samtidig med at det også er disse uddannelser, hvor antallet af studiepladser er vokset mest. Med andre ord har man altså fra uddannelsesinstitutionernes side fremmet det uheldig søgemønster ved at tilbyde flere pladser på uddannelser, der giver lav indkomst og stor arbejdsløshed.

Som eksempel på denne udvikling nævner Produktivitetskommissionen de humanistiske universitetsuddannelser. Selvom kandidater fra de humanistiske universitetsuddannelser konsekvent har haft højere arbejdsløshed og lavere timeløn end andre universitetsuddannede, er det den uddannelsesretning, der har haft den største vækst i antallet af dimittender. Antallet af dimittender fra humaniora er derved blevet tredoblet mellem 1991 og 2011. Stigningen er primært sket inden for studier som kunsthistorie, litteraturhistorie og filosofi. Det sker på trods af, at dimittenderne fra disse studier oftere er arbejdsløse end dimittender fra andre humanistiske uddannelser. På den baggrund konkluderede Produktivitetskommissionen, at vi kort sagt uddanner forkert i Danmark.

Søgningen til Grakom-uddannelser
Generelt viser de nye optagelsestal en nedgang i søgningen til Grakom-uddannelserne under et. Således starter 1.859 studerende på en Grakom-uddannelse efter sommerferien mod 2.078 sidste år. Det er hovedsageligt optaget på uddannelserne som multimediedesigner og designteknolog, som er skyld i faldet.

Tabel 2: Søgning til Grakom-uddannelser

I alt søgte 8.500 en Grakom-uddannelse, hvoraf 4.000 søgte uddannelsen som 1. prioritet. Det skal dog bemærkes, at der ud over uddannelserne i tabel 2 kommer en række erhvervsuddannelser, diplomuddannelser og overbygninger, som ikke er inkluderet i tallene.

Grakoms anbefalinger
Med et stadig problematisk søgemønster til de forskellige uddannelser er der brug for at se på, hvad der kan gøres anderledes. Først og fremmest anbefaler Grakom, at man dæmmer op for antallet af studiepladser og dimittender på uddannelser, som er en dårlig forretning for de studerende grundet lav løn og høj arbejdsløshed. Det andet er at gøre de studerende en kæmpe bjørnetjeneste, når man udstyrer dem med en uddannelse, som de ikke kan bruge.

I stedet skal stadig flere studerende opfordres til at søge hen mod uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det være sig bl.a. en række erhvervsuddannelser. Hvis ikke man formår dette, vil Danmark miste arbejdspladser og have vanskeligere ved at øge produktivitet, hvilket i sidste ende koster velstand og velfærd.

• En tydeliggørelse af de økonomiske konsekvenser ved de forskellige uddannelsesvalg: Således skal der årligt laves en liste med arbejdsløshed og forventet livstidsindkomst for de forskellige uddannelser. Listen skal være frit tilgængelig på hjemmesiden, hvor man søger uddannelse.
• En større tilskyndelse til at tage en økonomisk rentabel uddannelse: Det økonomiske afkast ved uddannelser skal være større. Det skal ske ved, at forskellen mellem at være i arbejde og ikke at være i arbejde øges, samtidig med at omfordelingen mellem uddannelserne sænkes. På den måde vil de studerende i højere grad inddrage det økonomiske afkast i deres uddannelsesvalg.
• Et mere omfattende samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne, så man i endnu højere grad får matchet udbuddet af uddannelser med erhvervslivets efterspørgsel.

(1)Lønnen er opgjort som den samlede månedsløn ekskl. genetillæg og indbefatter: Lønmodtagerens grundløn, samt funktions-, kvalifikations- og præstationsbestemt løn. Herudover indgår personalegoder, uregelmæssige betalinger, lønmodtagerens og arbejdsgiverens pensionsbidrag samt ferietillæg.

(2)Jf. DA’s lønstatistik (1. kvartal 2015).

(3)Tænketanken DEA (2013): Motivation og studieintensitet hos universitetsstuderende.

(4)Produktivitetskommissionen (2014): Produktivitetskommissionen (2014): Uddannelse og innovation – analyserapport 4.

(5)Nordjyske Stiftstidende (24. juni 2015): Advarsel fra den grafiske branche.

(6)Produktivitetskommissionen (2014): Uddannelse og innovation – analyserapport 4.