Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

GRAKOM sætter dagsordenen på Sign Print & Pack

GRAKOM sætter dagsordenen på Sign Print & Pack Chef for ESG & bæredygtig udvikling Mark Williams, advokat Niels Johannesen og adm. direktør Søren Stemann Beck
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 20. august 2026
Kunstig intelligens, ESG, branchens udvikling og løngennemsigtighed er på programmet, når GRAKOM medvirker i fire programpunkter på Sign Print & Pack den 16. og 17. september 2026.

På Sign Print & Pack bidrager GRAKOM med viden og perspektiver på nogle af de emner og krav, som den grafiske branche står over for.

I en paneldebat diskuterer adm. direktør Søren Stemann Beck sammen med Esben Mols, adm. direktør i Scandinavian Print Group, Jesper Daugaard, direktør i Prinfo samt innovator og forfatter Steffen Kirkegaard, hvordan kunstig intelligens vil forandre det grafiske landskab.

Debatten finder sted onsdag. Torsdag ser Søren Stemann Beck i en keynote tilbage på sit første år som direktør i GRAKOM. Han fortæller, hvordan han ser branchen, og hvad han forventer, der kommer til at ske med branchen og i hvilken retning, GRAKOM bevæger sig.

ESG-landskabet

GRAKOMs chef for ESG & bæredygtig udvikling, Mark Williams, giver torsdag en status på de lov- og markedskrav, som virksomheder i den grafiske industri skal forholde sig til.

Han kommer bl.a. ind på EUDR’s krav til sporbarhed for papir og tekstiler, producentansvar og PPWR. Desuden ser han på kundernes stigende efterspørgsel efter enkle og troværdige ESG og CO2-data.

Løngennemsigtighed

Efter pres fra Dansk Arbejdsgiverforening, som GRAKOM er en del af, er implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet udskudt til den 1. januar 2027. Det ændrer ikke på, at de grafiske virksomheder skal have styr på håndteringen af løn og ligestilling.

GRAKOMs advokat, Niels Johannesen, giver et overblik over de kommende regler og fortæller, hvordan virksomhederne allerede nu kan forberede sig. Det sker om onsdagen på Sign Pack & Print.

GRAKOM har en stand på messen, hvor du kan komme og få en kop kaffe og tale med flere af GRAKOMs medarbejdere.

Se programmet her.

Læs også
Nordisk Miljømærkning er kommet med et forslag til nye og skærpede kriterier for Svanemærkede trykkerier og tryksager. GRAKOM støtter ambitionen, men efterlyser et bedre datagrundlag og krav, der tager højde for forskellige produktionstyper og virksomhedsstørrelser.
Farver og mønstre kan få forbrugerne til at reagere intuitivt, men der findes ikke en tilsvarende klimafarve, mener en adfærdsdesignforsker. Emballagedesign kan i stedet arbejde med eller imod de superstimuli, forbrugerne allerede kender.