Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

GRAKOM på Folkemødet

GRAKOM på Folkemødet GRAKOM er vært for to debatter på Folkemødet. Den ene handler om ligestilling og barsel, den anden handler om greenwashing.
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Onsdag 15. juni 2022
GRAKOM er vært for to debatter på Folkemødet. Den ene handler om ligestilling og barsel, den anden handler om greenwashing. Kom og vær med om fredagen, hvis du er på Folkemødet.

I år er GRAKOM vært for to debatter på Folkemødet. Den første handler om ligestilling og barsel. Den anden debat handler om, hvordan vi kommer greenwashing til livs. Kom og mød os i GRAKOMs Gårdhave #G22 om fredagen.

Er ligestilling the missing link i fremtidens velfærd?

På Folkemødet lægger GRAKOM gårdhave til en vigtig debat om ligestilling med spørgsmål som:
Hvorfor er vi så dårlige til at håndtere barsel på vores arbejdspladser?
Hvorfor opfatter vi os selv som ligestillede når fakta viser, vi ikke er?
Hvorfor tager hver 3. mand ikke den barsel, som han egentlig gerne vil?
Hvad kommer reglerne om øremærket barsel egentlig til at betyde for den enkelte mand og kvinde, for arbejdspladserne og for samfundet?

GRAKOMs Gårdhave #G22 fredag kl. 14.45 - 15.45

Deltagere:
Eva Svavars, forperson Kvindeøkonomien
Nick Allentoft, forfatter Samfundssind
Natalia Rogaczewska, direktør VÆRDBAR – rådgiver om strategisk håndtering af barsel
Moderator: Thomas Torp

Link til debatten

Hvordan kommer vi greenwashing til livs

Grøn markedsføring er eksploderet. Der er nærmest ingen grænser for, hvad virksomheder ifølge egne udsagn gør for miljø og klima. Imidlertid er der virksomheder, som pynter sig med lånte fjer og irrelevante tiltag, der reelt ikke gør nogen forskel for miljø- og klimaaftrykket. Hvordan kommer vi greenwashingen til livs, så danskerne kan vælge de grønne varer. Det debatterer vi på Folkemødet.

GRAKOMs Gårdhave #G22 fredag kl: 16:45-17:45

Deltagere:
Christina Toftegaard Nielsen, forbrugerombudsmand
Carsten Bøg, direktør for ESG & bæredygtig udvikling i GRAKOM
Ida Auken, Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet
Martin Fabiansen, direktør for Public Affairs & Miljømærkning Danmark
Mads Reinholdt, Direktør for Forbrugerrådet Tænk
Moderator: Thomas Torp, adm. direktør i GRAKOM - Kommunikationsindustrien

Link til debatten

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.