Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

GRAKOM om beskyttelse af børn på sociale medier: Styrk og ensret alderskontrollen

GRAKOM om beskyttelse af børn på sociale medier: Styrk og ensret alderskontrollen Foto: Colourbox
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Mandag 26. august 2024
I et høringssvar om retningsregler for beskyttelse af mindreårige på onlineplatforme, påpeger GRAKOMs adm. direktør, at man bør sikre, at børn og unge reelt har den alder, de melder sig til med på de sociale medier. Og så bør reglerne ensrettes på tværs af lande og onlineplatforme.

GRAKOM ser gerne, at retningslinjerne for at beskytte mindreårige, når de er på sociale medier, både bliver styrket og ensrettet på tværs af de europæiske lande.

”Den eksisterende alderskontrol på onlineplatformene eksisterer jo i realiteten ikke, når der ikke er kontrol med, om brugerne reelt har den alder, som de angiver,” siger GRAKOMs adm. direktør Carina Christensen.

Hun fortsætter:

”Derfor har den regulering, som platformene selv sætter som adgangskrav ingen effekt, fordi den ikke bliver verificeret af en tredje part. Ideelt set skulle man bruge en løsning som MitID eller lign.”

Carina Christensen mener samtidig, at det er vigtigt, at der er ens regler i alle de europæiske lande, for det vil reducere behovet for at der bliver lavet nationale særregler.

Ovenstående har GRAKOM gjort opmærksom på i et høringssvar til Erhvervsministeriet, som på vegne af EU-Kommissionen har bedt om input til retningslinjer for beskyttelse af mindreårige. Retningslinjer, som EU-Kommissionen påtænker at vedtage i første halvdel af 2025.

 

Læs også
FESPA 2026 slutter i dag efter fire dage med høj aktivitet og det højeste antal udstillere siden corona-årene. Der blev vist nyheder inden for digital storformat, tekstiltryk og skilte samt inden for nye vækstområder som digital emballageproduktion.
Bates' kreative direktør ser AI som et effektivt værktøj i bureauernes udviklingsfase, men advarer mod at bruge det ukritisk i den kreative kommunikation. Han ser da også flere brands vælge det håndlavede og menneskeskabte som modtræk.