Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

GRAKOM lunken overfor regeringens energilån

GRAKOM lunken overfor regeringens energilån
Mads Lindegaard
Cheføkonom Mads Lindegaard
Torsdag 15. september 2022
I et nyt udspil foreslår regeringen en låneordning til at dække de store merregninger på el, gas og fjernvarme, som danske husholdninger og virksomheder modtager som følge af de stigende energipriser. I GRAKOM mener man ikke, at en låneordning løser det reelle problem – nemlig de stigende energipriser.

Hvis det står til regeringen, skal der laves en låneordning til danskere og danske virksomheder til at dække danske husholdninger og danske virksomheders merregning for el, gas og fjernvarme den kommende vinter. Ordningen skal fungere ved, at der lægges et loft over prisen pr. energienhed, og at prisen over dette beløb i stedet kan optages som et lån.

For husholdningerne foreslår regeringen et loft på:

  • Gas: 15,45 kroner pr m3
  • Varmepumper og elpaneler: 1,87 kr. pr kwh
  • Fjernvarme: 1,44 kroner pr kwh
  • El (belysning med videre): 2,99 kroner pr kwh.

Regeringen har ikke meldt lofter ud for virksomhedernes energiregninger.

Det er hensigten, at energiselskaberne skal stå for låneordningen til både husholdninger og virksomheder, og energiselskaberne vil få garanteret pengene hos staten. Hvis ordningen bliver til noget, skal man derfor kontakte sit energiselskab, hvis man ønsker at benytte ordningen. Det foreslås, at det såkaldte prisloft for el, gas og fjernvarme skal gælde i 12 måneder samt en afdragsperiode på 5 år. På pressemødet, hvor ordningen blev præsenteret, lagde finansminister Nicolai Wammen (S) op til en rente på ”plus-minus to procent”.

I GRAKOM er man lidt lunkne overfor forslaget:

”Forslaget kan da godt være en lille hjælp, men det er ren og skær likviditet. Forslaget gør ikke noget ved det reelle problem - nemlig de galoperende energipriser,” siger Thomas Torp, adm. direktør for GRAKOM – Kommunikationsindustrien, herunder reklamebureauer, trykkerier, emballageproducenter og skilteproducenter.

De store energiprisstigninger kommer efter, at markedet er ved at have rettet sig op for en lang række af GRAKOMs medlemsvirksomheder, hvor omsætningen er meget afhængig af, at folk har mulighed for at mødes. Det vil sige, at flere virksomheder allerede nu mangler kapital at stå imod med:

”Mange virksomheder står i en enormt svær situation med kæmpe energiregninger, mens de i forvejen betaler af på de lån, de var nødt til optage, da coronanedlukningerne fjernede store dele af deres forretningsgrundlag. Nu skal disse virksomheder så øge deres gæld yderligere. Det er ikke det, vi har brug for. Vi har brug for lavere energiregninger” siger Thomas Torp.

Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.