Grakom: Lad os nu få det forbud mod fluorstoffer
Fluourstoffer er hormonforstyrrende og under mistanke for at øge risikoen for spontan abort hos gravide og for at skade immunforsvaret. I denne uge konkluderede Forbrugerrådet Tænk, at næsten hver tredje af de testede fødevareemballager i en undersøgelse indeholdt problematiske fluorstoffer i mængder, der var langt over de danske myndigheders anbefalinger.
Miljøchef i Grakom, Carsten Bøg, rådgiver bl.a. brancheforeningens medlemmer i spørgsmål om anvendelse af fluorstofferi fødevareemballage. Fluorstofferne har fedtafvisende egenskaber fx i muffinsforme, pommes frites-papir og sandwichindpakning. Han ser ingen grund til, at fluorstofferne overhovedet er tilladt.
”Der findes udmærkede alternativer til fluorstofferne. Derfor anbefaler vi fra Grakoms side, at man fra politisk hold arbejder for et forbud,” siger Carsten Bøg.
Som situationen er nu, kan et forbud dog ikke skærme forbrugerne totalt mod eksponering af fluorstofferne. Selv i emballage uden tilsatte fluorstoffer er det muligt at måle baggrundsværdier af fluor. Og netop derfor giver det mening at forbyde fluor hellere før end senere, forklarer Carsten Bøg.
”Fluorstofferne findes så at sige overalt og kan fx komme fra det vand, der anvendes i produktionerne rundt omkring. Derfor kan baggrundsværdier også spores i produkter, hvor fluorstofferne ikke tilsættes bevidst.”
”Det handler – populært sagt – om at få sat en prop i fluorflasken og gradvist få drevet fluorstofferne ud af kredsløbet,” påpeger Carsten Bøg.
Grakoms miljøchef ved godt, at et totalt fluorforbud har lange udsigter i en politisk virkelighed med EU for bordenden. Indtil et forbud en dag kommer inden for rækkevidde, knokler Grakom for at få gennemført andre tiltag, der vil sikre både virksomheder og forbruger langt bedre end nu.
Grænseværdi og mærkningsordning
I dag findes der kun en vejledende grænseværdi, som selv Fødevarestyrelsen erkender er sat på et uhensigtsmæssigt niveau. Når det viser sig at selv baggrundsniveauer i karton, der ikke er tilsat fluorstoffer, overskrider denne grænseværdi, så stiller det emballageproducenterne og forbrugerne skidt, advarer Carsten Bøg.
”Vi har brug for, at Fødevarestyrelsen fastsætter en grænseværdi, fx som emballagetrykkerier kan bruge og reelt kan stille krav til, når de ønsker at købe råvarer uden disse skadelige fluorstoffer”, påpeger Carsten Bøg.
I en global verden kan hverken en dansk eller europæisk grænseværdi dog stå alene. Den bør understøttes med en mærkningsordning, der giver forbrugerne klarhed over, om fødevareemballagen, bagepapiret eller børnenes regnjakke er fri for de problematiske fluorstoffer.
”Vi har indledt det politiske pres for at få defineret en grænseværdi og samtidig få etableret en mærkningsordning både forbrugere og producenter kan navigere efter”, siger Carsten Bøg.
En ny mærkningsordning betyder ikke nødvendigvis, at forbrugerne fremadrettet ville skulle forholde sig til et helt nyt mærke. Det er teknisk muligt at udvide fx det kendte Svanemærket til også at symbolisere ”fødevareemballage uden tilsat fluor”, påpeger Grakoms miljøchef.
Læs om Forbrugerrådet Tænks undersøgelse her.
