Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

GRAKOM hilser nye ministre og ministerier velkommen  

GRAKOM hilser nye ministre og ministerier velkommen  
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Torsdag 29. august 2024
Jeppe Bruus (S) kommer til at stå i spidsen for det nye ministerium for Grøn Trepart, Torsten Schack Pedersen (V) skal lede det nye ministerium for samfundssikkerhed og beredskab og Caroline Stage Olsen (M) er ny digitaliseringsminister. GRAKOM byder særligt disse ministre velkommen og ser frem til samarbejdet om at styrke den grønne omstilling og rammerne for den digitale transformation.

Det bliver Jeppe Bruus, der bliver Danmarks nye minister for Grøn Trepart. GRAKOM ønsker ministeren tillykke og ser frem til samarbejdet om at styrke den grønne omstilling: 

"Stort tillykke til Danmarks nye minister for Grøn Trepart. Det er en erfaren og skarp politiker, der nu kommer til at stå i spidsen for det nyeste grønne ministerium. Jeppe Bruus får en meget vigtig opgave med at implementere den grønne trepartsaftale. Aftalen har et meget bredt fokus på grøn omstilling, som påvirker flere sektorer i erhvervslivet, herunder også den grafiske branche og kommunikationsindustrien. Vi ser i GRAKOM frem til at følge og bidrage til arbejdet med at fremskynde den grønne omstilling og mere bæredygtighed og miljøvenlig produktion”, siger Carina Christensen, adm. direktør i GRAKOM. 

Indsats overfor cybersikkerhed styrkes

Kommunikationsindustrien står midt i en digital transformation. GRAKOM hilser det derfor velkommen, at regeringen nu styrker indsatsen for cybersikkerhed ved at oprette et ministerium for samfundssikkerhed og beredskab. 

"Stort tillykke til Torsten Schack Pedersen med udnævnelsen til ny minister for samfundssikkerhed og beredskab. Jeg kender Torsten Schack Pedersen som en stærk erhvervsordfører med stor fokus på gode rammer for danske virksomheder. Jeg håber, at han som  minister vil tage den gode bagage med ind i sit arbejde som minister for samfundssikkerhed og beredskab. Der er mange opgaver at tage fat på i dette nye ministerium, men jeg håber, at han vil prioritere cybersikkerheden højt. Det er yderst afgørende for dansk erhvervsliv”, siger Carina Christensen.

Også digitaliseringsområdet får ny minister

GRAKOMs medlemmer har meget stor fokus på AI og ny teknologi, og derfor glæder det også Carina Christensen, at digitaliseringsministeriet ser ud til at blive styrket: 

"Digitaliseringsministeriet har stået i spidsen for udvikling af den nationale AI-strategi, og den nye minister kommer også til at fortsætte det vigtige arbejde med at udvikle reguleringsrammer og etiske retningslinjer for AI, som sikrer, at teknologier anvendes ansvarligt og effektivt i virksomhederne. Stort tillykke til Caroline Stage Olsen med udnævnelsen til ny digitaliseringsminister. Vi ser frem til et godt samarbejde", siger Carina Christensen. 

Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.