Grakom går ind i ny europæisk flexo-organisation
Fredag 19. juni 2015
Grakom har meldt sig ind i den nye europæiske paraplyorganisation for flexo-branchen, Flexo Technical Associations, FTA. Det sker for at bakke op om branchens interesser på europæisk plan.
- Vi arbejder for at sikre vores medlemmer de bedst mulige rammebetingelser på både dansk og europæisk niveau, og derfor finder vi det også naturligt at være med i FTA fra starten, siger Grakoms adm. direktør Thomas Torp. Han forventer bl.a., at FTA bliver en platform for europæisk lobbyarbejde, når det drejer sig om fx EU-standarder og øvrig lovgivning fra Bruxelles.
- Flexo er et vigtigt område for de medlemmer, vi har inden for label og pack, som i øvrigt er nogle af de områder, der oplever vækst lige nu, forklarer Thomas Torp.
Udover lovgivning vil FTA arbejde for at skabe opmærksomhed omkring flexo-området udadtil samt skabe viden indad i form af uddannelse og forskning samt erfaringsudveksling blandt medlemmerne.
FTA er grundlagt af de fem organisation, ATIF Italien, EFTA Benelux, ATIF Frankrig, EFIA Storbritannien. Derudover har flexo-organisationer fra Polen, Schweiz og Sverige udtrykt interesse for et medlemsskab. Sante Conselvan fra ATIF Italien står i spidsen for organisationen som direktør, mens Wim Buyle fra Benelux-organisationen er vicedirektør. FTA blev stiftet i februar.
Intergraf, som Grakom er medlem af i forvejen, fungerer som sekretariat for FTA.
Intergraf, som Grakom er medlem af i forvejen, fungerer som sekretariat for FTA.
Læs også
Den nye emballageforordning, PPWR, ændrer kravene til design, materialer og dokumentation. GRAKOM har samlet regler og tidsplan i en ny guide, der giver medlemmerne et samlet overblik.
Tre grafisk teknikere og syv mediegrafikere brugte weekenden på Techcollege i Aalborg, hvor oplæg, træningsopgaver og fællesskaber skal gøre dem klar til næste måneds DM i Skills.