Grakom frygter monopol på omdeling af reklamer
Fredag 10. marts 2017
Det giver anledning til bekymring at PostNord vil trække sig fra markedet for adresseløse forsendelser, siger Grakoms adm. direktør, Thomas Torp.
I dag er det kun FK Distribution og PostNord, der tilbyder de adresseløse forsendelser.
”Hvis Post Nord trækker sig ud fra det marked, risikerer vi at stå tilbage med et privat monopol. Og der er som bekendt kun en ting, der er værre end offentlige monopoler nemlig private monopoler,” siger Thomas Torp, der advarer om konsekvenserne for dansk erhvervsliv.
PostNords planer om at opgive adresseløse forsendelser kommer som en del af koncernens spareplan, der blev lagt frem i denne uge. Grakom er ikke direkte imod hovedtrækkene i PostNords plan men advarer om konsekvenserne for kunderne:
”PostNords plan lægger sporene til en privatisering, og det giver god mening, hvis det fører til reel fri konkurrence på postmarkedet. Men vi er dybt bekymrede for, at vi blot kommer til at opleve yderligere prisstigninger og kvalitetsforringelser fra PostNord, og det er det modsatte erhvervskunderne har brug for.”
PostNord havde et driftsunderskud på lige over en milliard svenske kroner i 2016. Det er især den danske del af forretningen, der trækker ned. Det oplyser virksomheden i en meddelelse.
Nu venter de politiske forhandlinger om PostNords fremtid, og her vil Grakom presse på for, at vi får en tilfredsstillende postdistribution.
”Det her er jo et udspil fra PostNord, som først og fremmest fokuserer på PostNord selv og ikke så meget på kunderne og samfundsansvaret. Det er et politisk ansvar, at PostNord eller andre løser den væsentlige infrastrukturopgave, det er, at drive en velfungerende postdistribution. Det ansvar må Folketinget tage på sig.”

Læs også
Vinderne af Intergrafs Young Talent Award 2025 peger på innovation, digital synlighed og bæredygtighed som nøgleelementer, hvis den grafiske branche vil gøre sig interessant for unge.
Et borgerforslag om at fjerne momsen på fysiske bøger er netop nu i gang med at samle underskrifter. Samtidig har Venstre meldt ud, at partiet støtter anbefalingen fra Kulturministeriets arbejdsgruppe om at afskaffe bogmomsen. GRAKOM opfordrer sine medlemmer til at bakke op om borgerforslaget.