Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

GRAKOM fejrer 150 års jubilæum i 2025

GRAKOM fejrer 150 års jubilæum i 2025 Foreningens allerførste formand: Sally B. Salomon, formand for Foreningen af danske Bogtrykkere
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Tirsdag 14. januar 2025
"At nå 150 år er en bedrift, som kun få foreninger kan prale af," siger GRAKOMs adm. direktør Carina Christensen. Jubilæet vil blive fejret med en ekstraordinær KOMM Dagen samt en eksklusiv jubilæumsfest.

2025 markerer en historisk milepæl for GRAKOM. Det er præcis 150 år siden, at Foreningen af Danske Bogtrykkere blev stiftet – en begivenhed, der lagde fundamentet for det GRAKOM, vi har i dag. Jubilæumsåret bliver fejret med manér senere på året, når GRAKOM inviterer til en ekstraordinær KOMM Dagen og hvor medlemmerne inviteres til en eksklusiv jubilæumsfest. Begge dele finder sted fredag d. 23. maj 2025. Mere information vil tilgå medlemmerne senere. 

"Jeg glæder mig til at fejre, at vores forening nu har eksisteret i 150 år. At nå 150 år er en bedrift, som kun få foreninger kan prale af. Det afspejler både en stærk historisk arv og en branche, der konstant udvikler sig. GRAKOMs medlemmer viser hver dag, hvordan kreativitet, innovation og håndværk går hånd i hånd for at skabe nye muligheder i den grafiske verden. Jubilæet er en god anledning til, at vi minder hinanden om betydningen og vigtigheden af vores stærke foreningsfællesskab i den grafiske branche og kommunikationsindustrien i fortiden, nutiden og fremtiden," siger GRAKOMs adm. direktør, Carina Christensen. 

Save the date

GRAKOM afholder KOMM Dagen 2025 samt jubilæumsfest for medlemmerne fredag d. 23. maj i Horsens. Mere information følger, men sæt allerede nu stort i kryds i kalenderen. 

Læs også
Med en ny rapport vil Erhvervsstyrelsen hjælpe virksomheder med udfordringerne med den nye bæredygtighedsrapportering. Samtidig melder man ud, at der ikke er forventning om perfektion fra dag ét.
 Medienævnet er klar til at modtage ansøgninger til redaktionel produktionsstøtte. Ansøgningsfristen er den 13. februar.