Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

Grafiske elever undervises i virtuelle klasserum

Grafiske elever undervises i virtuelle klasserum
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Mandag 30. marts 2020
På TECHCOLLEGE i Aalborg er der gang i undervisningen, selvom eleverne er sendt hjem.

Hos TECHCOLLEGE i Aaborg er eleverne ligesom mange andre steder sendt hjem på grund af corona. Men det betyder ikke, at undervisningen ligger stille.

Når eleverne ikke kan komme til skolen, må skolen komme til eleverne, og derfor er der gang i den virtuelle undervisning.

”Vi forsøger at skabe en så almindelig og kendt hverdag, som vi kan. Vi bruger livestreaming, større brug af undervisningsvideo, fjernundervisning med Power Point-præsentationer via Microsoft Teams, og generelt bruger vi Microsoft Teams som kommunikationsplatform,” siger Thomas Kristensen, som er underviser på mediegrafikeruddannelsen.

Rasmus Nygaard, der er uddannelsesleder er godt tilfreds med den nye måde at håndtere undervisningen på:

”Vores undervisere har været fantastiske, og eleverne ligeså – og der bliver produceret og afviklet rigtigt gode forløb.”

Det er den samme undervisning, der bliver undervist i til hverdag, blot med nye metoder, og det betyder også, at når man kan vende tilbage til skolen igen, så fortsætter forløbet.

”Den undervisning, som bliver afholdt nu, kommer ikke tilbage til eleverne. Det vil sige, at vi ikke skubber en pukkel foran os, til når vi engang er tilbage igen,” siger Rasmus Nygaard.

Elever og lærere mødes flere gange om dagen i Teams-møder, hvor lærerne kan forklare om de didaktiske tanker bag brugen af undervisningsmaterialerne og eleverne kan spørge ind til det.

Også på grafisk tekniker uddannelsen har man gjort hvad man kan for at kompensere for de manglende maskiner og værksted i og gennem undervisningen.

"I første omgang er der selvfølgelig taget fat i grundfagene og i faget Arbejdsmiljø, som i højere grad er teoritunge, og i udgangspunkt mindre praksisorienterede," siger Rasmus Nygaard, og fortsætter:

”Det hele er jo stadig uvant for os, og det kræver sit værd at skubbe på med alle de nye ting, som denne situation har krævet, men vi knokler stadig på, og alle gør et fantastisk arbejde."

virtuelle-klassevaerelser2-780.png
virtuelle-klassevaerelser2-780.png
Læs også
Hele 83 pct. i Bureaubiz' bureaulederundersøgelse anser AI som det vigtigste forretningsområde i de næste seks måneder. Bureaubranchen er nået til fase 3, siger Henrik Jensen, der har forskningen i ryggen.
EU’s Ministerråd har netop vedtaget PPWR-forordningen, som stiller ambitiøse krav om minimumsmål for, hvor meget emballage, der skal være af genanvendeligt materiale, og hvor meget der skal kunne genbruges. Der er også krav til at minimere og undgå unødvendigt emballage.