Gode råd til, hvordan du stopper aggressive sælgere af it-sikkerhed
Det er ikke usædvanligt at virksomheder – heller ikke GRAKOMs medlemmer - bliver kontaktet enten pr. mail eller pr. telefon og nærmest bliver truet med, at man vil få bøder, fordi ens site ser ud til ikke at leve op til GDRP-reglerne.
Det har grafiker Jane Rasmussen, der er indehaver af Haurum Grafisk, oplevet den senere tid, og det er fra firmaer, der både er registreret i Danmark og i udlandet.
”Jeg er blevet ringet op af sælgere fra forskellige firmaer igennem de senere år, som siger at jeg kan blive hacket og at min adgang til serveren kan blive spærret. Samtidig siger de, at mine kundedata kan forsvinde, hvis jeg ikke får styr på sikkerheden,” fortæller Jane Rasmussen.
Flere af disse sælgere foreslår, at de får fjernadgang til Jane Rasmussens computer, og hun føler, at de nærmest truende siger, at hvis hun ikke har styr på GDPR, vil hun få bøder på over 10.000 kr.
”Jeg synes de er påtrængende og jeg sidder bare alene i mit enkeltmandsfirma, så jeg bliver utryg til, hvordan skal jeg forholde mig. Og hvis jeg siger, at jeg ikke er interesseret, bliver de meget pågående og spørger om jeg ikke er interesseret i min sikkerhed.”
Nemt at blive usikker
Jane Rasmussen kontaktede GRAKOM allerede i maj 2018, da den nye persondataforordning blev lovpligtig, og fik retningslinjer fra GRAKOMs jurister. Hun har følt sig helt tryg ved at følge disse, men med pågående sælgere, er det nemt at blive usikker, især fordi de bliver ved med at ringe og påstå, at hun ikke har styr på det.
Gode råd, hvis man bliver kontaktet uopfordret
Unitas er GRAKOMs samarbejdspartner inden for IT-sikkerhed og GDPR. Vi har bedt IT-specialist, Morten Schaumann fra Unitas om at komme med nogle gode råd til, hvad man skal gøre, hvis man bliver kontaktet uopfordret. De kommer her:
Slet uopfordrede e-mails og lad være med at klikke på links
Det er ulovligt at sende uopfordrede emails både til private og til virksomheder, men derfor er der nogle, der gør det alligevel. Hvis man modtager sådan en mail, kan man roligt slette mailen og man skal aldrig klikke på noget i mailen.
Udlevér aldrig personlige oplysninger
Når du bliver kontaktet – uanset om det er på mail eller over telefonen - skal du være særligt opmærksom på, at du aldrig udleverer oplysninger som brugernavne, kodeord, kreditkort- eller bankoplysninger. Ingen med en reel hensigt, vil bede dig om de oplysninger. En bank, politi eller anden myndighed vil heller aldrig spørge om CPR-nummer eller kodeord.
Medmindre du selv har kontaktet din lokale it-support og bedt om hjælp, skal du aldrig give adgang til fremmede. Uanset hvad de måtte oplyse af hensigt og hvor de kommer fra.
Du skal med andre ord møde personen med en sund portion skepsis.
Lad dig ikke skræmme af trusler om bøder – bed ham om at klage over dig
Der opleves jævnligt forsøg på, at nogle forsøger at opnå en økonomisk gevinst ved at true med GDPR-bøder. Uanset om du har styr på GDPR i din virksomhed eller ej, vil det være de allerfærreste, der vil være i besiddelse af information om din virksomhed er GDPR-sikret.
Dit ansigt udadtil, altså din hjemmeside, har måske ikke alt om cookies og privatlivspolitikker 100 pct. på plads. Du skal ikke lade dig skræmme af at der er en person, der vil forsøge at udnytte dette.
Selvfølgelig bør man have styr på sit GDPR i dag, men bliver du truet, skal du bede personen gå til Datatilsynet, hvor han kan udfylde en klage. Da han ikke har lidt nogen skade, og det er der formodentlig heller ikke andre, der har, er der reelt ikke noget at klage over, og han vil lade sit forsøg om at pådutte dig noget, stoppe der.
Særligt fordi man kun kan klage ved at angive en masse personlige oplysninger på dig selv og bekræfte det hele med NemID. Datatilsynet er fornuftige mennesker, og de har bedre ting at bruge tiden på end svindlere, der vil klage over en forkert cookie-politik på en helt almindelig hjemmeside.
Du kan true med politianmeldelse
Hvis de bliver ved med at kontakte dig, kan du på en pæn måde sige, at du ikke er interesseret i den tilbudte service. Hvis personen fortsat insisterer, eller på anden vis er meget påtrængende, kan du besvare hans henvendelse med en oplysning om, at han skal stoppe nu – ellers vil det føre til en politianmeldelse for chikane.
Hvis det er et telefonopkald, kan du vælge at lægge på og blokere nummeret, som de fleste telefooner har en funktion til. Oftest blot ved et klik på opkaldet i listen over seneste opkald.
Udenlandske numre er oftest svindel
Medmindre du har oprettet en supportsag ved en udbyder af system fra udlandet, vil der i 99 pct. af alle tilfælde være tale om forsøg på en kriminel handling, hvis du kan se, at nummeret er fra udlandet. Microsoft, Google og andre store leverandører af it-systemer ringer ikke uopfordret fx via en supportsag.
Også her kan du afslutte samtalen hurtigst muligt og blokere nummeret.
Du kan reklamebeskytte din telefon
Du kan ikke sikre dig 100 pct. på ikke at blive kontaktet. Kan dit telefonnummer findes, kan du risikere at blive kontaktet. De fleste benytter sig dog af de offentlige registre og knap så meget af manuel opsporing som fx besøg på din hjemmeside.
Du kan derfor reklamebeskytte dit nummer, og dermed optræder du ikke på den meget anvendte Robinsonliste. Læs evt. mere om Robinsonlisten her, inden du beslutter, om det kan være en mulighed for dig.
