Generation Z på klimajob

Går Generation Z virkelig så meget op i klima og miljø? Og er det sandt, at deres første prioritet er job i virksomheder, der arbejder for et højere formål? Hvis svaret er ja, hvad betyder det så for den danske grafiske branche? Det kommer futurist Nils Elmark ind på i denne artikel.

Af Pia Baun

Lige nu kan man tro, at det eneste, vi tænker på, er corona. Med virksomheder truet af lukning fylder det helt naturligt meget. Det ændrer dog ikke ved, at vi har generation af unge, som stadig tager miljø- og klimaforandringerne alvorligt. De bliver omtalt som Generation Z og er født i årene 1997-2012. Det er den største generation, vi nogensinde har set og derfor en vigtig del af arbejdsstyrken på fremtidens arbejdspladser. Hos dem ses et tydeligt ønske om at tage et ansvar for klimaet.   

– Jeg synes, det er vigtigt, at vi er med til at få fakta om miljø og klima videre og deler viden, når vi arbejder med kommunikation. Det er vigtigt, at vi gør noget nu, hvis vi skal rette op på det, siger Nicklas Mailund Nielsen, der er 17 år og netop startet som mediegrafiker elev.

Bange, skeptiske og alligevel håbefulde
Med Generation Z står vi med unge, der er vokset op med kriser: Finanskrisen, klimakrisen og corona-krisen. Hvis de er bekymrede for klodens tilstand, er kriserne måske grunden ifølge futurist Nils Elmark. 

"Klimaet for denne generation handler for nogens vedkommende om klodens endeligt, Ragnarok og Hunger Games. Vi går ti ind og kommer kun to ud igen", siger Nils Elmark, som bruger en stor del af sin tid med Generation Z blandt andet som mentor for startups. Normalt i London, hvor han bor og arbejder. Lige nu er han i Danmark på grund af corona. 

Men er alt så ikke godt, hvis bare vi fortæller dem, at den danske grafiske branche tager ansvar for klima og miljø? Svaret på dette spørgsmål er ikke entydigt. 

For ifølge Nils Elmark tror de unge på, at tingene kan ændre sig, og de vil se handling. De tror egentlig på certificeringer som Svanemærket og FSC. Problemet er, at de ikke har tiltro til dem, der taler om dem – deres forældres generation. For det er dem, der har skabt klodens problemer.

– Det er et vilkår, at de unges tillid til store virksomheder og organisationer er meget lille. Hvis den danske grafiske branche vil have dem ind i deres virksomhed, må de forstå dem. Give sig tid til at lytte og forstå deres frygt og deres skepsis, lyder det fra Nils Elmark.

Autenticitet vinder over alle gode intentioner
Altgørende for at få de unge med ombord er autenticitet. Siger du bæredygtighed, vil Generation Z stille dig til ansvar for, at du handler bæredygtigt. Det ikke tilstrækkeligt, at du har de rigtige certificeringer og flotte ord på papir.

"Det betyder, at certificeringer ikke må være en vedhæftning. De skal gå helt ind i kernen af virksomheden. Det handler om, hvordan man er til stede. Om virksomhedens kultur. Gør vi det, vi siger, vi gør," fremhæver Nils Elmark.

Hans perspektiv er derfor, at det handler om at redefinere sig selv som grafisk virksomhed. Måske er det ikke det at producere tryksager, der er det interessante for de unge – men hvorfor man gør det. Der skal være et højere og ægte formål. Eksempelvis, at vi vil bidrage til, at mennesker kommunikerer og bliver klogere. Og at vi tager vare på, at det sker gennem miljørigtig og klimavenlig produktion.

"Det vigtigste er, om formålet er ægte. Gennemsyrer det ikke organisationen, vil Generation Z gennemskue det lynhurtigt – og vælge fra," lyder det fra Nils Elmark.

Netop ærligheden fremhæver Nicklas Mailund Nielsen også. 

"Ærligheden er vigtig for mig. Hvis det er ærligt, kan jeg stå ved det, jeg laver. Man skal kunne stole på, at en virksomhed faktisk gør noget for klimaet. Hvis det bare er noget, de siger, de gør, vil jeg tænke, at de går højere op i budgettet end at gøre en forskel."

Læg dig ikke fladt på maven
Men er de ikke bare møgforkælede og egoistiske de her unge mennesker? Her er Nils Elmarks perspektiv, at de unge er vokset op i en tid med et stærkt fokus på identitet. De føler sig som individualister, men er også rodløse, bange for ikke at få job og vil gerne være en del af fællesskaber og fælles projekter. 

Vil man gerne have de unge med ombord, handler det derfor om at give sig tid til at forstå dem. Involverer sig med dem og samtidig vise lederskab. Inviterer dem til at være en del af projektet. 

"Det er jo altid fedt at blive involveret, men jeg tror bare, at mange af os ikke tager initiativ til det selv. Men vi vil gerne inspireres og motiveres af andre. Så hvis man ser, at chefen gør de her ting, vil jeg tænke, sådan skal jeg da også selv gøre det. Så chefen skal ikke være bange for at vise retningen," fortæller Nicklas Mailund Nielsen.

En udtalelse, der stemmer godt overens med futuristens perspektiv. 

"Der er for mange, der tror, at det handler om, at man skal lægge sig på maven for den unge generation. Det behøver man ikke. De vil accepteres, men de gerne høre efter. De ved godt, at der noget, de ikke ved – og de vil gerne lære det. Derfor er der mere end nogensinde brug for ledere, der vil gå forrest – også i klimakampen," siger Nils Elmark. 

Vigtigt for at tiltrække unge medarbejder

• De skal kunne forstå kerneværdierne i fællesskabet
• De skal forstå spændingen – det, der gnistrer og optager os
• De skal opleve, at du gør det, du siger, du gør – autenticiteten
• De skal mærke, at du lever dit brand ”inside out” – du har sat dagordenen for dit formål
• De vil kigge efter ”long term vision” – du skal også mene det til næste år

Artiklen blev første gang bragt på trykmedansvar.dk